Davai, one time! Se hvordan russer vandt €250.000 i Spin & Go

Optimized NWM SolidPenis Win 2

Den russiske Twitch-streamer ”aKTepnopHo” var heldig at ramme en jackpot Spin & Go til €250.000. Se her hvordan han oplevede det.

Siden PokerStars lancerede Spin & Gos for snart to år siden har der været historier om de heldige, der har vundet den helt store gevinst.

Vinderne har i interviews fortalt om den vilde oplevelse at vinde så mange penge på så kort tid, og hvordan de knapt har kunnet fatte det.

I sidste uge fik vi så lejlighed til at se, hvordan det rent faktisk ser ud, når en heldig Spin & Go-spiller rammer den store gevinst.

Den russiske Twitch-streamer ”aKTepnopHo” gennemlevede drømmen om at vinde en jackpot på sin kanal sammen med sine følgere, der selvfølgelig også var helt ekstatiske.

Russeren, der på PokerStars spillede med det noget pudsige nick ’SolidPenis’, havde i løbet af sit stream været ramt af en del utur i de Spin & Gos, han spillede. Men lidt efter en time startede han endnu en €25 Spin & Go, og her var der bingo: pludselig ramte han den højeste multiplikator, der ville give €250.000 til vinderen.

Spin and Go4
I Spin & Gos kan man få sin indsats 10.000 gange tilbage.

Den 27-årige russer siger ”Hvad?”, da han pludselig ser, at han nu skal spille om en præmiepulje til €300.000 (udover de €250.000 til vinderen er der €25.000 til nummer to og tre på dette niveau).

Et par lussinger hjælper

Han kan næsten ikke tro, at han har været så heldig, og de første par hænder går da også med, at han lige skal sunde sig.

Men efter en tår vand – og et par lussinger til sig selv – går ’SolidPenis’ i gang, mens hans følgere på chatten går helt amok med beskeder.

Vi fanger desværre ikke alle hans russiske gloser, men vi forstår dog godt ”Davai, one time!”, som han får sagt et par gange undervejs i turneringen.

Det virker dog, og lidt heldigt får han den ene af modstanderne sendt ud med 7-6 mod K-Q, hvor han rammer en sekser på river.

Og til sidst kalder han den anden spiller med A-2 mod 4-4, som han vinder med en straight.

Derefter bliver gevinsten fejret med lidt vild russisk dans og jubel.

Se videoen med ”aKTepnopHo” herunder. Den store Spin & Go starter efter 1:24:00.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page