Dartverdensmester slapper af med poker i Las Vegas

Michael Van Gerwen

Verdens bedste dartspiller i øjeblikket Michael van Gerwen er i disse dage i Las Vegas i forbindelse med US Dart Masters.

Hollænderen er dog også en store pokerfan, så han slapper af med en omgang cashgames ved bordene i Vegas.

Michael van Gerwen fortæller til PokerListings, at han virkelig gerne ville have spillet WSOP Main Event i øjeblikket, men tidsplanen passer desværre ikke så godt, da dartturneringen starter allerede på fredag. Tidligere har han blandt andet spillet Unibet Open i London.

- Jeg er vokset op med kortspil. For mig er det vigtigste at have det sjovt og nyde livet. Pokerproffer skal tjene til føden ved at spille, men for mig er det bare en sjov hobby, forklarer van Gerwen.

- Jeg lægger ikke rigtig meget tid og arbejde i poker. Jeg kender min styrke, og det er dart. Mine modstandere i poker bruger så meget tid på at spille og studere spillet. Men det er en stor hobby for mig, og jeg kan godt lide det.

van gerwen TambetKask
Michael van Gerwen ved Unibet Open i London tidligere på året. Foto: Tambet Kask

Kender Vegas og de hollandske spillere

Han kom til Las Vegas for første gang, da han var 17 år, og siden hen har han været der utallige gange for dartturneringer.

Denne uges US Darts Masters er en del af World Series of Darts, som spilles over hele verden, da spillets popularitet vokser hurtigt i øjeblikket.

- Dart er ved at blive stort i USA og hele verden, Australien, Skandinavien, Tyskland, Holland og Dubai. Jeg er lige kommet til Las Vegas fra Shanghai, fortæller van Gerwen.

Denne uges turnering i Vegas er en åben turnering, hvilket betyder, at alle kan komme til at dyste mod van Gerwen og andre professionelle spillere – lidt ligesom WSOP Main Event.

PokerListings mødte den 28-årige dartstjerne ved cashgame-bordene i King’s Casino Poker Room på Rio-casinoet. Her var han blandt andet i selskab med Steven van Zadelhoff, en kendt hollandsk pokerpro.

Fatima vertical
van Gerwen kender de øvrige hollandske spillere, blandt andet Fatima de Melo.

Michael van Gerwen kender flere af de hollandske spillere, både fra live og online.

- Jeg kender Noah Boeken (tidligere vinder af EPT København, red.), og så kender jeg Steven van Zadelhoff rigtig godt. Og så selvfølgelig Fatima de Melo. Jeg kender de fleste af dem, da vi alle spiller online og har det lidt sjovt.

Opstigningen i poker minder om dart

Michael van Gerwen fortæller, at han har meget til fælles med pokerspillerne, men der er dog væsentlige forskelle mellem poker og dart.

- At begynde i dartverdenen er meget lig, hvad folk oplever i poker. Du starter med lave stakes, små turneringer, og så bevæger du dig op til at spille større turneringer.

- Og hvis du så når op på de høje niveauer, bliver du inviteret til de bedste turneringer i verden, og det er så dit mål. Du skal lægge meget tid og arbejde i det, men i poker er det bare sådan, at du skal have en portion held.

- I dart handler det ikke om held. Ingen kan vinde verdensmesterskabet i poker tre gange i træk. Som dartspiller kan du gøre det.

Michael van Gerwen er i øvrigt ikke den eneste dartspiller, der er glad for at spille poker. Ved PSC Monte-Carlo mødte vi den tidligere verdensmester Raymond van Barneweld, der ovenikøbet kom i pengene i en sideturnering.

Læs et interview med ham her.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page