Danske IReadB00ks på finalebordet i SCOOP Main Event!

SCOOPME finalebord

I aften kan en dansker scoope sig til næsten 10 mio. kroner, men han er oppe mod et par skrappe highrollere i Talal Shakerchi og Scott Seiver.

Årets SCOOP er næsten slut, og nu mangler bare finalebordene i de tre main events. Heldigvis er SCOOP ikke helt overstået for danskernes vedkommende, da vi har dansk deltagelse på et af finalebordene.

Det er endda i High-udgaven med et buy-in på $10.000. Det er ’IReadB00ks’, som ifølge PokerListings’ kilder skulle være Lasse Nielsen. Han har tidligere boet på Malta og spillet professionel poker herfra, primært cashgame, men enkelte turneringer er det også blevet til. Desuden har han deltaget i PokerListings’ egen turnering, Battle of Malta.

Sidste år vendte han hjem til Danmark, men poker spiller han stadig.

’IReadBooks’ ligger firer i chipcounten og er allerede nu sikret en gevinst på $104k. Til vinderen er der hele $1,468 millioner, knapt 10 millioner kroner, hvis der ikke aftales en deal forinden.

talal shakerchi
Talal 'raidalot' Shakerchi

Suveræn chipleader er den engelske forretningsmand/pokerspiller Talal ’raidalot’ Shakerchi, der har næsten 10 millioner chips. Han efterfølges af Markku ’markovitsus’ Koplimaa med 5,8 millioner, mens den amerikanske highroller Scott ’gunning4you’ Seiver er treer med 4,5 millioner. Den japanske spiller 'Luckbox' på ottendepladsen er ingen ringere end John Juanda.

Dermed er der lagt op til et spændende finalebord, når det hele starter i aften klokken 20.30 på PokerStars.

Sådan ser finalebordet ud:

1. raidalot (UK) – 9.804.971
2. markovitsus (Estland) – 5.843.118
3. gunning4you (Canada) – 4.598.537
4. IReadB00ks (Danmark)– 4.210.444
5. s0nny_bLacCk (Thailand) – 3.943.686
6. Nolez7 (Rumænien) – 3.869.914
7. pablotenisis (Mexico) – 3.093.841
8. LuckBox (Japan) – 3.052.276
9. EvnomiYa (Rusland) – 2.783.213

Travl aften for Andreas Høgh

Andreas ’Høegh93’ Høgh var også godt med fremme i High-udgaven af Main Event, men han røg ud som nummer 35 til $34.400. Samtidig var han helt med fremme i SCOOP 51, $1.050 NL Hold’em, hvor han var chipleader med 11 spillere tilbage.

Desværre betød et par tabte pots, at han kom ind på finalebordet med den mindste stack. Det hele endte på en syvendeplads, da hans A-K ikke kunne slå J-J.

Det blev også til et dansk finalebord i SCOOP 55-H, $1.050 NL Hold’em Ultra Deep. Her endte det med en sjetteplads til ’scorpio04’, der sikrede sig $26.366.25.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse