Dansk WCOOP-triumf: ’mighty28’ besejrer Galfond og vinder $264k!

mighty28

Phil ’MrSweets28’ Galfond blev sat til vægs heads-up, da danske ’mighty28’ på imponerende vis overvandt et kæmpe felt i WCOOP event 77.

Det blev en stor dansk triumf, da en af WCOOPs største turneringer rent deltagermæssigt blev spillet færdig i nat.

I WCOOP-udgaven af Sunday Warm-Up havde to danskere havde spillet sig på finalebordet, og det endte med en imponerende sejr til den ukendte dansker ’mighty28’. Heads-up slog danskeren ingen ringere end pokerlegenden Phil ’MrSweets28’ Galfond, og samtidig scorede han/hun hele $264.885,15, lidt over 1,75 millioner kroner.

’mighty28’ kom også ind på finalebordet som en overlegen chipleader med 61 millioner chips, mens den næstbedste kun havde 31 millioner. En anden dansk spiller ’RescueGrp’ havde også sneget sig med på finalebordet som shortstack med 14 millioner chips.

’RescueGrp’ holdt frem til sjettepladsen, hvor han løb knægte ind i kongerne, hvilket gav en gevinst på $42.055.

I stedet var ’mighty28’ brandvarm, og han sendte ’Paleta25 ’ud på femtepladsen med A-Q mod 5-5 efter at have ramt to par på floppet.

phil galfond2
Phil Galfond

Så begyndte Phil ’MrSweets28’ Galfond at røre på sig og sendte et andet kendt navn, Patrick ’pads1161’ Leonard, ud på fjerdepladsen.

Med tre spillere var der kortvarigt snak om en deal, men inden alle nåede at trykke på Deal-knappen, valgte shortstacken ’Hitvil’ fra Hviderusland at gå all-in med A-9. ’mighty28’ kaldte og viste to damer, og det var nok til at sende hviderusseren ud på tredjepladsen.

Galfond: Take it easy on me

Så var danskeren pludselig heads-up med en stor føring på 135 millioner mod 58 millioner til Phil Galfond, der godt var klar over, at hans danske modstander ville blive svær at stoppe:

MrSweets28: take it easy on me
mighty28: put godmode off
MrSweets28: in a few hours I will
MrSweets28: just have to last that long and you're good

Den føring gav ’mighty28’ aldrig fra sig, og da Galfond var nede på 27 millioner chips kaldte han et all-in med A 9. Galfond viste Q T og boardet gav dem begge sved på panden med 9 7 4 T 9.

Dermed kunne ’mighty28’ tage sejren, mens Phil Galfond igen måtte se sig slået på målstregen i kampen om en online-bracelet. Amerikaneren har tidligere været heads-up om en SCOOP-titel, men han har fortsat ikke vundet en ’COOP.

’mighty28’ kunne i stedet tage den prestigefyldte sejr, hvilket var den ukendte danskers første store sejr. Største cash var indtil i nat en andenplads i en $11-turnering til $8000.

Hele 9.666 entries blev det til i $215-turneringen, hvilket gjorde det til den næststørste turnering under årets WCOOP.

Sådan endte finalebordet:

1. mighty28 (Danmark) $264,885.15
2. Phil "MrSweets28" Galfond (Canada) $183,317.23
3. Hitvil (Hviderusland) $126,870.11
4. Patrick "pads1161" Leonard (Ungarn) $87,804.20
5. paleta25 (Storbritannien) $60,767.43
6. RescueGrp (Danmark) $42,055.79
7. SwalzB (Tyskland) $29,105.87
8. vick23789 (Canada) $20,143.55

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse