Dansk pokerprofil anklages for millionsnyd af kolleger

Poker chips

En 32-årig dansk pokerspiller har angiveligt brugt trojanske heste til at få adgang til andre spilleres computere og snydt dem for et tocifret millionbeløb.

Det danske highstakes poker-miljø er i ramt af en kedelig sag om svindel i millionklassen.

Ifølge metroxpress er en 32-årig dansk mand blevet anklaget for at have snydt sine andre danske highstakes-spillere for i alt et tocifret millionbeløb.

Den 32-årige har i mange år tilhørt pokereliten, men de sidste par år har vi ikke hørt så meget til ham. Anmeldelsen blev indgivet i oktober, men historien er først kommet frem nu efter at have ulmet i miljøet et stykke tid.

- Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget en anmeldelse på den pågældende person, og at der er tale om et tocifret millionbeløb, siger politikommissær ved Københavns Politi, Torben Koldborg Frederiksen, til metroxpress.

Avisen har talt med flere spillere fra det danske pokermiljø, som fortæller, at det er indtil flere spillere, der har anmeldt den 32-årige til politiet. De er blevet snydt for beløb fra mellem hundrede tusinde kroner til flere millioner.  

Ifølge Pokernyhederne har han blandt andet snydt ved at plante trojanske heste på spillernes computere. Dermed har han haft adgang til deres computere og pokerklienter.

max ashkar
Max Ashkar

Tysk fortilfælde?

Hvis dette er korrekt, kan det minde om sagen om tyske Max Ashkar, som i 2010 havde held til at installere trojanske heste på sine pokerspillende venners computere. Det udnyttede han til at se deres kort, når de spillede, og dermed kunne han let vinde over dem.

Blandt andet blev den østrigske highroller Nick Jedlicka snydt for et mindre beløb.

Ashkar brugte forskellige pokerkontoer og spillede kun mixed game mod dem for at undgå tracking software, men spillerne fandt efterhånden ud af, at nogle modstandere var mistænkeligt gode til hero calls og små value-bets.

Spillerne fik efterhånden fundet frem til, at det var Max Ashkar, der stod bag, og han blev meldt til politiet. Sagen er dog endnu ikke afsluttet.

Navnet på den danske pokerspiller er endnu ikke blevet offentliggjort, men redaktionen er bekendt med hans navn.

Ligeledes er de berørte spilleres navn heller ikke offentliggjort, da de ønsker at være anonyme.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse