2010 Aug 30

Danny Nees med fremme i Vilamoura

Af: Nichlas Hindsberg

EPT touren er nået til årets andet stop Vilamoura i Portugal, hvor flere danskere selvfølgelig er med. Cash game specialisten Danny Nees er kommet bedst fra land.

Casino Vilamoura er vært for årets anden EPT turnering og ligger ved den smukke Algarve kyst i Portugal.

Til forskel fra andre EPT turneringer er reglerne på kasinoet lidt strengere. Der er ingen railere ved bordene og det er ikke tilladt at tage billeder inde i selve kasinoet. Det giver selvfølgelig en anden stemning og især spillerne arbejdsro.

Det lukrerede Danny Nees på i løbet af dag 1b, hvor han fik akkumuleret mere end 100,000 chips, der placerer ham på en foreløbig 3. plads.

Lidt held skal der selvfølgelig til og det fik Danny Nees, da han kom all-in med top to par mod et floppet bund set. Man kan jo godt regne ud, hvordan det sidenhen gik nu når Danny Nees er bedst placerede dansker.

I alt har 384 spillere betalt eller kvalificeret sig til EPT Vilamoura og af dem er 221 videre og klar til at kæmpe om de mange rare Euro senere i dag.

Fem andre danskere foruden Danny Nees er ifølge de officielle tal videre og de vil forhåbentlig forsøge at indhente den foreløbige chipleader Leonid Bilokur.

De fem danskere er Allan Bække, Mickey Petersen, Frederik Brink, Kim Mortensen og Thomas Thang.

 

Kommentarer

0
  1. Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar