Daniel Negreanu : Deeb opfører sig som et røvhul

Shaun Deeb
Et røvhul eller en frihedskæmper?

Shaun Deebs stunt ved Ladies Event har fået gang i debatten under WSOP.

Da Shaun Deeb dukkede op ved Ladies Event i sit meget lidt smagfulde drag kostume tiltrak det selvfølgelig en del opmærksomhed. Nu kan det være, han får lidt mere opmærksomhed end han i første omgang havde forventet.

WSOP ledelsen har i hvert fald truet med at udelukke Shaun Deeb og de andre mænd, der optrådte i årets Ladies Event på trods af gentagne advarsler fra officials.

Der er selvfølgelig delte meninger om dette emne. Flere af kvinderne i turneringen trak bare lidt på smilebåndet, mens andre som eksempelvis Allyn Shulman bestemt ikke syntes det var sjovt og rent faktisk følte sig stødt over Deebs optræden.

Deeb selv har forklaret sig på Youtube og siger han ville have givet eventuelle gevinster til velgørende formål og at han kun spillede fordi han havde tabt et væddemål. Derudover siger han også, at han var med i turneringen for at kæmpe for mænds rettigheder.

Det er en udmelding Daniel Negreanu finder særdeles latterlig.

"Mænd har haft det helt fint, så at begynde at tude over kønsdiskriminering er en rimelig latterlig undskyldning for at deltage i en Ladies Event," skriver Negreanu i sin blog. "Faktisk er det mere end latterligt. Det er bare dumt. Du kæmper ikke for mænds rettigheder eller kvinders rettigheder for den sags skyld, du opfører dig bare som et røvhul."

En af de bedste kvindelige spillere har valgt helt at boykotte denne Ladies Event, da hun finder at den ødelægger kvinders mulighed for at få samme respekt som mændene.

"Jeg kan ikke lide den Event," sagde Annie Duke. "Jeg føler den afholder kvinder fra at deltage i de åbne Events."

WSOP Director Seth Palansky har valgt ikke at kommentere yderligere på sagen.

"Jeg gider ikke give fyren mere omtale," var Palanskys sidste kommentar til denne sag.

Men debatten fortsætter ufortrødent i diverse forums på nettet og så kan man jo selv vælge om Shaun Deeb er en frihedskæmper eller bare et røvhul.

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse