Chris Ferguson blev buhet til en fjerdeplads

FergusonBust

Et øget sikkerhedsberedskab stod klart, da den tidligere Full Tilt-bagmand Chris Ferguson i går spillede finalebord ved WSOP. Det forløb dog uden de store konfrontationer.

Chris ’Jesus’ Ferguson kom på finalebordet og blev nummer fire i $10.000 NLHE 6-Max Championship. Det vil normalt ikke være den helt store historie, specielt fordi Ferguson har været på adskillige WSOP-finaleborde i karrieren og vundet for $8,5 millioner i karrieren.

Men alligevel blev det gårsdagens større tilløbsstykke og samtaleemne i Las Vegas, da den tidligere Full Tilt-boss spillede sig hele vejen til finalebordet.

Ferguson blev frikendt for sin rolle i Full Tilt-skandalen i 2012, hvor sitet gik konkurs og ikke kunne betale spillerne tilbage. Han hævdede, at han som bestyrelsesformand ikke var vidende om, hvor galt det stod til i firmaet, og at pengene forsvandt på mystisk vis.

Det har mange forståeligt nok svært ved at tro på, og Ferguson har aldrig undskyldt eller forklaret sig offentligt. Derfor blev der kigget noget skævt til ham, da han mødte op ved bordene med sin store cowboyhat og sit lange hår til WSOP for nogle uger siden.

Sikkerhedsvagter var instruerede

WSOP havde da også taget sine forholdsregler, da det stod klart, at Ferguson skulle spille på det seks-mand store finalebord. En sikkerhedsvagt ved finalebordet fortalte PokerListings, at han var blevet briefet om truslerne, og at sikkerhedsberedskabet ville blive øget, hvis Ferguson skulle komme blandt de sidste tre.

ResizedImage 490 326.40322580645 NWM Chris Ferguson IMG 3
Jeg er her bare for at spille, fastholder Ferguson.

PokerListings forsøgte at få en kommentar fra Ferguson med hensyn til den øgede sikkerhed, inden finalebordet startede.

- Det tror jeg ikke er sandt. Det lyder vanvittigt, svarede han og forklarede, at han bare er her for at spille poker.

PokerListings spurgte ham også, om han havde tænkt sig at undskylde overfor pokersamfundet:

- Hvad taler du om? Ingen kommentarer, lød det fra Ferguson, inden han gik sin vej.      

Hvorfor stoler I ikke på Chris?

Der er sket meget i pokerverdenen siden 2010, hvor Ferguson spillede sin sidste WSOP-turnering. Blandt andet var han ikke klar over, at spillekortene nu har chips i sig, så seerne på livestreamet kan følge med.

Det måtte dealeren forklare ham undervejs, ligesom Ferguson også var i tvivl om reglerne for at spørge sine venner om, hvilke kort modstanderne havde.

Optimized NWM FergusonBust 4
Chris Ferguson kort før han bustede.

- Jeg kan ikke stoppe dig, sagde turneringsledelsen til Ferguson, som straks gik over til sin rail, der fulgte med på streamet med 30 minutters forsinkelse.

Mens teknologien har ændret sig siden, så har folks vrede over Full Tilt-skandalen ikke lagt sig.

På et tidspunkt bemærkede Ferguson, at dealeren havde givet Nick Petrangelo et par ekstra chips ved en fejl. Ferguson henvendte sig til turneringsledelsen og bad dem se streamet igennem for at rette det.

Han brugte en hel pause på at snakke med floor-manageren, der dog fastholdte, at hånden var overstået, og at man ikke kunne gøre mere nu.

Ferguson var ikke tilfreds.

- Hvorfor stoler I ikke på Chris? Han lyver aldrig, kom det sarkastisk fra pokerspilleren Daniel Levy, der var mødt frem på railen.

Ferguson vendte sig rundt, og de to kiggede på hinanden, mens der blev helt stille i rummet. Herefter lod Ferguson sagen ligge.

FergusonBust 5
Chris Ferguson fik støtte fra denne gruppe fans på railen.

Tog billeder med fans

Hver gang Ferguson vandt en pot, jublede hans rail, men der var også et par enkelte tilskuere, der buede af ham. Daniel Levys kommentar var dog den eneste gang under finalebordet, hvor man følte, at stemningen var anderledes end normalt.

Da en shortstacked Ferguson til sidst røg ud med Q-9 mod Martin Kozlovs 3-3, blev stemningen dog en smule ond.

Ferguson hævede armene for at glæde sig over fjerdepladsen og blev tiljublet af sin rail. Flere af tilskuerne begyndte at buhe, og Daniel Levy råbte ”Shame” og andre knapt så pæne ting i hans retning.

Herefter fik Ferguson taget nogle billeder med sine fans, og Levy konfronterede ham og hans fans igen.

- I har ingen skam. Ingen af jer. I er forfærdelige mennesker, og I ved det, råbte Levy.

Fergusons følge var rolige og råbte ”Ciao” tilbage, da de forlod finalebords-området, mens Levy kunne forklare overfor PokerListings, hvorfor han havde reageret så stærkt.

- Jeg synes, at det er meget vigtigt, at samfundet fortæller Ferguson, at han ikke er velkommen her.

- Jeg ønsker ingen form for vold, men han skal vide, at folk synes han er en lort, og han skulle ikke være her. Han er ikke velkommen, siger Daniel Levy.

FergusonBust 6

Pokerproer ønskede tillykke

Mens nogle spillere altså ikke kunne acceptere at se Ferguson ved WSOP, så var der andre, der var glade for at se ham.

Pokerproen Robert Williamson var på Fergusons rail ved finalebordet, og i en af pauserne snakkede Ferguson længe med den kendte skuespiller James Woods, der er en stor poker-fan.

Efter finalebordet var pokerproerne Chris Moorman, Jon Turner og Dennis Phillips alle henne og lykønske Ferguson med gevinsten på $183k.

Men når det kommer til de spillere, der mistede penge på det site, han var blandt de ansvarlige for, så havde han kun stilhed til overs.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page