Chino Rheem tæt på historisk fjerde WPT-titel

Chino Rheem WPT
Chino Rheem med et af sine tre WPT-trofæer.

Amerikanske Chino Rheem er stor chipleader inden finalebordet ved WPT Bay 101 Shooting Stars i San Jose og kan skrive sig i historiebøgerne med en sejr.

Der bliver et ekstra stort fokus på Chino Rheem, når han i morgen starter finalebordet ved WPT Bay 101 Shooting Stars i San Jose som klar chipleader.

Rheem er én blandt flere pokerspillere, blandt andet Gus Hansen, som har vundet tre WPT-titler i karrieren. Nu skal han bare besejre yderligere fem modstandere for at tage sin fjerde sejr, hvilket vil være ny rekord for World Poker Tour.

Amerikaneren starter finalebordet med 10,65 millioner chips, hvilket er mere end dobbelt så mange som tyske Rainer Kempe på andenpladsen med 3,7 millioner chips.

Chino Rheem er en kontroversiel skikkelse i pokerverdenen, da han trods store gevinster endte med en stor gæld til nogle af sine – nu tidligere – pokervenner. Efter sigende skulle han dog have fået styr på sine finanser igen.

Førstepræmien på $1.373.000 ved WPT Bay 101 Shooting Star vil helt sikkert også pynte på bankkontoen.

Sexton med ny gevinst

Rainer Kempe Colossus
Rainer Kempe

Rheem er naturligvis storfavorit på grund af hans store chiplead, men det er nogle store navne, han skal besejre. Rainer Kempe vandt i sommers den store $300k Aria Super High Roller Bowl foran Fedor Holz, og på finalebordet er også den dobbelte bracelet-vinder Paul Volpe og den tidligere WPT-vinder Sam Panzica.

De to sidste pladser optages af den erfarne Anthony Spinella og den mere ukendte Dennis Stevermer.

Ved starten af dag 3 var Mike Sexton også med, og der var håb om, at han kunne klare sig på endnu et finalebord efter sin fjerdeplads ved LA Poker Classic. Denne gang lykkedes det ham ikke at gå så langt, og han måtte nøjes med en 22. plads.

Sexton er nu tæt på føringen på ranglisten som årets WPT-spiller kun få point fra Ben Zamani, men de to kan faktisk blive overhalet indenom af Sam Panzani, hvis han vinder finalebordet.

Sådan ser finalebordet ud ved WPT Bay 101 Shooting Star:

Sæde 1: Paul Volpe – 3.005.000 (38 bb)
Sæde 2: Chino Rheem – 10.650.000 (133 bb)
Sæde 3: Sam Panzica – 3.200.000 (40 bb)
Sæde 4: Rainer Kempe – 3.700.000 (46 bb)
Sæde 5: Dennis Stevermer – 980.000 (12 bb)
Sæde 6: Anthony Spinella – 2.635.000 (33 bb)

Der er ikke noget livestream fra finalebordet, men det kan følges via opdateringer på World Poker Tours hjemmeside.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse