Chance Kornuth fik foræret sejren i Monte-Carlo

EPT12 MON Velli 373 Winner 10K High Roller Chance Kornuth
Chance Kornuth

Amerikanske Chance Kornuth fik en særpræget sejr i €10k High Roller, mens en forholdsvis ukendt hviderusser spillede sig i spidsen af €100k Super High Roller.

Når man er så varm som amerikanske Chance Kornuth, behøver man åbenbart ikke engang at besejre alle sine modstandere for at vinde en turnering.

Man skal bare komme tæt på sejren, og så giver de andre op og lader dig vinde med en chip chop!

Kornuth tog i går aftes sig af den første store turnering ved EPT Grand Final, €10k High Roller, og kunne dermed fortsætte sit flotte år, der indtil videre har budt på en highroller-sejr i Australien, en andenplads i Dublin og et finalebord ved PCA.

Det var ellers ikke nogle tilfældige modstandere, der lod Kornuth vinde med chip chop. Den tyske highroller Phil Gruissem og den russiske turneringshaj Sergey Lebedev ville åbenbart hellere op og slappe af på hotelværelset, så efter de tre havde aftalt en deal, gik de med til at lade sejren gå til Kornuth.

Amerikaneren havde på det tidspunkt også en stor chiplead, så han fik også størstedelen af pengene, €351.108.

På finalebordet var også et par skrappe navne i form af tyske Fedor Holz, den tredobbelte WPT-vinder Anthony Zinno samt det nye brasilianske håb Felipe Ramos.

Holz så undervejs også god ud, og han følte sig åbenbart også så godt spillende, at han sagde nej til en del med fire spillere tilbage. Det var dog dumt, da han kort efter bustede med Q T mod Kornuth, der ramte et fuldt hus.

Sådan endte €10k High Roller:

Spillere: 214 (heraf 50 re-entries)
Præmiepulje: €2.075.800

1 - Chance Kornuth (USA) €351.108
2 - Philip Gruissem (Tyskland) €299.162
3 - Sergey Lebedev (Rusland) €292.750
4 - Fedor Holz (Tyskland) €169.000
5 - Murad Akhundov (Azerbaijan) €133.680
6 - Anthony Zinno (USA) €101.500
7 - Felipe Ramos (Brasilien) €74.100
8 - Dmitry Yurasov (Rusland) €54.180

Igor Kurganov2013 WSOP Europe
Igor Kurganov

Dansk avancement i France Poker Series

Torsdagen bød også på første akt af den store €100.000 Super High Roller. 44 spillere valgte at smide en mindre formue for at være med, og desuden var der 12 re-entries.

Masser af kendte navne var med ved bordene, men det var en forholdsvis ukendt hviderusser ved navn Mikita Badziakouski, der endte med chipleaden efter dag 1.

24-årige Badziakouski har ikke spillet så meget live, men online er han kendt under nicket ’fish2013’, og sidste år vandt han den store €51k Super High Roller ved WCOOP.

Også godt med fremme er Igor Kurganov, John Juanda og Jason Mercier.

38 spillere gik videre til dag 2, hvor det er muligt at købe sig ind ved starten af dagen.

Endelig skal vi også nævne, at en enkelt dansker gik videre fra dag 1B ved France Poker Series Main Event.

Jacob Nielsen
Jacob Nielsen

Det var den Malta-baserede Jacob Nielsen, som kunne tage 83.900 chips med til dag 2, hvilket er over gennemsnittet.

Onsdag spillede Rasmus Agerskov sig videre med omkring 30k.

Deltagerantallet i FPS Main Event løb op i 1.256, og 339 klarede sig videre til dag 2.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page