2009 Aug 27

Casino Munkebjerg udsat for voldsomt røveri

Af: Nichlas Hindsberg

Onsdag nat begik to røvere bevæbnet med maskinpistoler røveri mod Casino Munkebjerg i Vejle.

De to røvere kørte en sort Ford Mondeo op til indgangen. Derefter gik de hen til kassen og bad på gebrokkent dansk kassereren om at åbne pengekassen. Med maskinpistoler rettet mod sig var det et let valg for kassereren og de to røvere kunne iskolde forlade Casino Munkebjerg med ca. 90.000 kr.

Røverne beskrives som mørkglødede mænd, der talte gebrokkent dansk. Mondeoen blev senere fundet udbrændt i Munkebjerg-skoven tæt ved kasinoet skriver Ekstra Bladet.

Casino Munkebjerg er normalt et hyggeligt og fredeligt sted, og der har da heller ikke været lignede problemer i Kasinoets 18-årige levetid. Derfor må det have været noget af et chok for de mellem 50-100 gæster, der havde valgt at tilbringe en stille onsdag aften i selskab med blackjack borde, rouletter, enarmede tyveknægte og altså desværre også iskolde gangstere.

Har man lyst til lidt spænding, slår Casino Munkebjerg dørene op allerede igen i aften. Lad os håbe, det denne gang bare bliver en normal aften på kasinoet uden al for meget dramatik.

 

Kommentarer

0
  1. Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar