Bryan Berg: Korthusenes mester

1.BergVenetianMacao

Se de fantastiske mesterværker, som amerikanske Bryan Berg har skabt ved at bygge korthuse – uden brug af lim eller tape!

Sådan en kold vinterdag, hvor man sidder indenfor, er et spil kort guld værd.

Hvis du har venner eller familie hos dig, kan I spille lidt kort, og hvis du er alene, kan du f. eks. lægge kabale eller bygge korthus.

Vi har nok alle prøvet at lave et korthus på et par etager, men det er de færreste af os, som har prøvet at lave de helt store bygninger ud af det.

For amerikanske Bryan Berg er det at lave korthus hele livet. Han har opfyldt sin drengedrøm og lever i dag af at bygge korthuse verden over.

Det var hans bedstefar, som lærte ham at bygge dem, og så har en mastergrad i design fra Harvard-universitetet hjulpet ham til at lave korthusene til noget helt ekstraordinært.

I dag nøjes Bryan Berg ikke med at bygge trekantede korthuse som os andre. Han bygger modeller af berømte bygninger af kort, så det bliver en hel kunstart.

Se nogle af hans berømte værker her:


2.Berg OlympicVillage

Når Bryan Berg bygger sine korthuse, bruger han aldrig lim eller tape til at holde det sammen. Han folder heller ikke kortene.

Dog måtte han dog bruge lim for at kunne lave det berømte Las Vegas-skilt i 2006, som kan ses herunder. Hans arbejde blev endda udstillet ved WSOP, og udover spillekort brugte han også terninger, chips og træ.


3.BerWelcometoLasVegas

Bryan Berg er ikke overraskende i Guinness Rekordbog. Han har rekorderne for at lave det højeste og største korthus i verden.

Dette Tornerose-slot herunder, som i 2004 satte rekord som det største korthus i verden, er nok det arbejde, han er mest berømt for.

Det blev udstillet i Disneyworld i Florida og blev dermed meget kendt.


4.Berg Disney Castle

Efter han blev berømt, fik han mange tilbud om at lave korthuse i forbindelse med marketing. Her er en kopi af Eiffeltårnet, som han lavede i 2013 for Virgin Australia’s Frequent Flyer-program.

Det tog ham 120 timer at stable det.  


5.Berg Eiffel Tower

I 2009 lavede han en kopi af et hotelværelse på Holiday Inn ved kun at bruge hotellets nøglekort.

Her måtte han dog bruge lim (nøglekortene er for glatte) samt papkasser. Et TV-hold fulgte ham i arbejdet i flere dage.


6.berg Holiday INN

Vil du også bygge monsterkorthuse? Her er Bryan Bergs råd til alle kommende korthus-byggere:

- Køb dig selv et billigt sæt spillekort. De er knapt så glatte og gode at arbejde med.

- Og så begynde med at lave simple strukturer – de er basis for dine kommende mesterværker, lyder rådet fra Berg.

Se videoen herunder og oplev Bryan Berg i aktion.


Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse