Brink på finalebordet
Frederik Brink Jensen ramte i går finalebordet ved PokerStars EPT Vilamoura. Her skal han forsøge at gøre Allan bække kunsten efter og vinde en EPT titel.
Det blev en forholdsvis kort tid på kontoret for alle denne fjerde dag ved EPT Vilamoura. 24 spillere skulle skæres ned til de sidste otte, der i dag skal kæmpe om titlen.
Det tog kun fem timer, så der var virkelig fart over feltet.
Heldigvis lykkedes det Frederik Brink at fordoble sin relativt lille stak chips tidligt på dagen, da han kiggede ned i esserne og heldigt for ham, kom ind mod Sam Trickett, der havde samlet et par konger op.
Den dobling betød at der var lidt ro på, men flere sjove historier var der ikke for Brink i løbet af dagen og han sluttede med 375000, hvilket kun er lidt mere end han startede dagen med.
Det placerer ham da også næsten helt sidst af de otte finalebordsdeltagere. Kun Rob Hollink med 259000 chips sidder dårligere i det.
Det er tre englændere, der har lagt sig i front inden spillet genoptages i dag.
Toby Lewis og Sam Trickett ligger helt i spidsen med over 3.3 millioner chips og den tidligere fodboldstjerne Teddy Sheringham tager sig af tredjepladsen med 1.7 millioner chips.
En hurtig dobling til Brinken og han kan måske få lov til at lege med om førstepladsen.
Kommentarer
0Ingen kommentarer endnu