Brink og MortenVM tæt på WCOOP-sejre

Frederik Brink EPTBarca

Frederik Brink Jensen fik en flot tredjeplads i $1.050 Razz Championship, mens Morten Mortensen blev firer i den store WCOOP-udgave af Super Tuesday.

To af Danmarks skrappeste turneringshajer var i nat tæt på at hente en WCOOP-titel.

Frederik Brink Jensen var tættest på med en tredjeplads i $1.050 Razz Championship, mens Morten Varbæk Mortensen blev firer i WCOOP-udgaven af Super Tuesday til hele $120k.

De to online-proffer har deltaget i en del turneringer under WCOOP, men i nat var første gang, at de nåede hele vejen til finalebordet.

Frederik Brink kom ind på finalebordet i Razz-turneringen som toer i chips, men han var blandt andet oppe mod Dzmitry ’Colisea’ Urbanovich og sidste års WSOP Player of the Year, Mike ’gordo16’ Gorodinsky.

Det lykkedes faktisk for Brink at eliminere de to profiler, men ’MITS 304’ fra Cypern og ’krakukra’ fra Rusland trak fra i toppen af chipcounten undervejs. Med tre spillere tilbage var Brink en klar shortstack, og han blev elimineret af ’MITS 304’.

Danskeren gik all-in med (K K) 2 A Q og blev kaldt af (8 3) Q 6 T. Brink ramte to lave kort, men J på 6. street gav cyprioten den laveste hånd – og dermed vinderhånden.

Cyprioten formåede senere at vinde turneringen efter sejr over ’krakukra’, som sjovt nok var spilleren, som besejrede Brink sidste år i en duel om WCOOP-titlen i 8-Game.

Sådan endte finalebordet:

1. MITS 304 (Cypern) $38,987.76
2. krakukra (Rusland) $30,050.75
3. Fred_Brink (Danmark) $23,162.37
4. WTFOMFGOAO (Rusland) $17,852.99
5. Dzmitry "Colisea" Urbanovich (Polen) $13,760.65
6. Natasha "natashab86" Barbour (Libanon) $10,606.38
7. gordo16 (Mexico) $8,175.14
8. korjae (Canada) $6,301.20

Mortensen dybt i WCOOP-udgaven af Super Tuesday

Morten Mortensen EPTBarca

Morten ’VM’ Mortensen var for en måned siden tæt på finalebordet ved EPT Barcelona, men i stedet måtte han nøjes med en tiendeplads. Til gengæld gik han hele vejen til finalebordet i event #60, WCOOP-udgaven af Super Tuesday med et buy-in på $2.100, hvor der ville være hele $304k til vinderen.

Faktisk kom han ind på finalebordet som chipleader, men desværre formåede han ikke at holde fast. Mortensen måtte strække våben på fjerdepladsen, hvilket sikrede ham en gevinst på $120.000 – lidt over 800.000 kr.

I den afgørende hånd kom han all-in med A-7 og blev kaldt af 'jorginho88', som havde J-J, og den holdt hele vejen hjem.

'jorginho88' endte i øvrigt som vinder af turneringen.

Finalebordet:

1. jorginho88 (Ungarn) $304,880.49
2. caaaaamel (Østrig) $223,476.03
3. João Mathias "joaoMathias" Baumgarten (Brasilien) $163,807.15
4. -MortenVM- (Danmark) $120,070.36
5. Andras "probirs" Nemeth (Ungarn) $88,011.08
6. Jordan "JWPRODIGY" Westmorland (Australien) $64,511.97
7. Manni1822 (Tyskland) $47,286.97
8. jzjayz88 (Kina) $34,661.16
9. Spowi07 (Østrig) $25,406.55

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page