Brink holder fast i Vilamoura
Frederik Brink var eneste overlevende dansker efter dag 3 ved EPT Vilamoura i Portugal.
Dansk Poker Forbunds formand Thomas Thang, cash game specialisten Danny Nees og Aussie Million runner up Frederik Brink var de tre tilbageværende danske håb på dag 3.
Danny Nees røg ud nærmest inden der var blevet annonceret shuffle up and deal og Thomas Thang, der i princippet også havde en forpligtigelse til at sidde med ved DM i Omaha senere på aftenen, måtte se sin AK tabe til daværende chipleader Brandon Cantus par fire kort tid efter.
Så så det lige pludselig sort ud for de danske chancer. Men Brinken holdt fast og kæmpede sig altså til en plads blandt de resterende 24 spillere.
Når han møder ind på arbejde i dag kommer han til at sidde til bords med den tidligere fodboldstjerne Teddy Sheringham, der endnu en gang beviser han ved hvad det handler om.
Chipleader for hele svineriet er svenske Martin Jacobsen med 1 362 000 chips. Frederik Brink sidder kun med 301 000 chips.
Kommentarer
0Ingen kommentarer endnu