Bracelet-vindere i fokus på førstedagen af Battle of Malta

Pavlos Xanthopoulos IMG 0170
Pavlos Xanthopoulos

271 entries blev det til på dag 1A af Battle of Malta 2016, heriblandt flere kendte navne. En enkelt dansker klarede sig videre til dag 2.

På samme dag, hvor der blev fundet en ny verdensmester i poker, kunne Battle of Malta slå dørene op for den femte udgave af Europas førende lowstakes-turneringer.

Igen i år vil pokerspillere fra hele Europa komme til Malta for at deltage i turneringen, der de sidste to år har givet over €100.000 til vinderen for en indsats på bare €550.

Dag 1A af Battle of Malta er traditionen tro den mest stille af de tre startdage, da de fleste spillere først ankommer i løbet af dagen eller torsdag.

Derfor var det også primært lokale spillere, som dystede ved filten. 271 entries blev det til i alt, hvilket var lidt færre end sidste års dag 1A.

lasse jacobsen
Lasse Jacobsen

I feltet var der også en lille flok danskere, som til dagligt bor på Malta. Jacob Nielsen, Michael Skytte Pedersen og Kresten Hougaard – lillebror til Jesper ’Kipster’ Hougaard – forsøgte sig uden held, mens det lykkedes for Lasse Grønquist Jacobsen spillede sig videre.

Lasse fik 73.300 med fra dag 1A, hvilket var lige omkring gennemsnittet på 75k.

Svensk landsholdsmålmand klarede sig videre

Blandt spillerne på dag 1A var der faktisk to svenske bracelet-vindere i form af Chris Björin og Peter Eichhardt. De var på Malta i forbindelse med de svenske pokermesterskaber, der sluttede i går, og valgte at blive nogle ekstra dage.

Magnus Hedman
Magnus Hedman

De skal indtil videre blive frem til på lørdag, da de spillede sig videre til dag 2 med stacks omkring gennemsnittet. Eichhardt skulle dog bruge et ekstra skud undervejs.

89 spillere bookede billet til dag 2, og chipleader på dag 1A blev Pavlos Xanthopoulos fra Grækenland. Han vandt sidste år en bracelet ved WSOPE i Berlin.

Ved bordene fandt man også Andreas Høivold og de to tidligere BOM-vindere Louis Cartarius og Nicolas Proust. Her lykkedes det for de to sidstnævnte at overleve dagen.

Der var desuden en tidligere fodboldstjerne i Magnus Hedman, tidligere målmand for det svenske landshold og Chelsea. Han havde valgt at spille sin første live-pokerturnering ved Battle of Malta, og det gjorde han faktisk rigtig fint ved at spille sig videre til dag 2.

Du kan læse mere om dag 1A i vores liveblog, hvor vi fokuserer på de danske og norske spillere ved BOM.

Du kan også se en video med højdepunkter fra dag 1A med BOM-værtinde Maria Ho her:

I morgen ventes der et større rykind af spillere, da omkring 600 spillere er forhåndsregistrerede. Desuden blev der spillet en satellit i aftes med deltagelse af hele 385 spillere, hvor hver tiende spiller kvalificerede sig til Main Event.

Interessen for Battle of Malta er stadig enorm, og vi glæder os til at se massevis af poker de kommende dage.

Sådan ser chipcounts ud for de første 10.

 

  1. Pavlos Xanthopoulos – 246.300
  2. Clément Brunet Manquant – 221.000
  3. Markus Larsson - 205.000
  4. Raffaele Sorrentino – 198.700
  5. Mattias Lundkvist – 196.700
  6. Guilio Spampinato - 190.700
    7. Rasmus Eriksson - 189.100
    8. Rune Espedal - 186.000
    9. Martynas Racinskas - 185.700
    10. Giusto La Mattina - 171.400

34. Lasse Jacobsen - 73.300

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse