BOM 2013-vinder: Sejren gav mig selvtillid

IMG0052
Battle of Malta-vinder Louis Cartarius

Vinderen af Battle of Malta 2013, Louis Cartarius fra Tyskland, er gået op i stakes online efter sin sejr og flytter snart til Malta for at hellige sig pokeren.

22-årige Louis Cartarius fra Frankfurt i Tyskland scorede sin karrieres største gevinst, da han vandt PokerListings egen turnering, Battle of Malta, i september.

Han har været online-pro siden 2010 og derfor vant til at vinde, men de €68.000 (ca. 500.000 kr.) han vandt i Malta har haft stor betydning for ham.

- Det gav mig en stor portion selvtillid, fortæller Louis Cartarius, tre måneder efter gevinsten.

- Inden Battle of Malta spillede jeg mid-stakes heads-up hyper turbo Sit ’n’ Go, men nu er jeg gået op til high-stakes. Gevinsten gav mig den buffer, som man skal have for at kunne modstå de udsving, der er i den slags spil. Nu kan jeg spille den form for poker mere afslappet end tidligere.

God værdi i mindre turneringer

PokerListings møder den unge tysker i omgivelser, der er noget anderledes end det, han oplevede i det solrige og varme Malta i september. Nu er det i midten af december, og Cartarius er i Estlands kolde og sneklædte hovedstad Tallinn, hvor han deltager i den årlige Superweekend-turnering.

Superweekend er en turnering i stil med Battle of Malta med et buy-in på $500 og et felt bestående af fortrinsvis hobbyspillere.

Louis Cartarius har valgt at rejse til Tallinn, selvom mange af hans venner fra pokermiljøet i Tyskland samtidig er i Prag til den årlige pokerfestival.

louis cartarius2
Louis Cartarius var godt træt på finaledagen.

Cartarius fik et sæde til Superweekend gennem et rake race hos Betsafe, der er blandt arrangørerne af turneringen. Desuden foretrækker han at spille mindre turneringer from for f.eks. EPT.

- Jeg kan godt lidt turneringer som denne her, og der kan være stor værdi for gode spillere at deltage. For en god spiller her fra Estland er det jo rigtig godt for ham at spille, da han måske får et bord med berusede spillere samt pakke-vindere.

- Der er ikke mange spillere, som tager det alt for seriøst, og jeg må også indrømme, at jeg er her primært for oplevelsens skyld.

Sov på gulvet før finaledag

Det var også primært for oplevelsens skyld, at Cartarius tilmeldte sig til Battle of Malta. Han husker blandt andet, at på dag 2 fik han sig en lille lur ved bordet efter en bytur dagen forinden, og inden selve finaledagen fik han heller ikke meget søvn.

Han kom ganske vist rimelig tidligt i seng, men senere på natten kom hans ven, som han delte hotelværelse med, hjem med to piger – endda tvillinger…

- Så jeg blev nødt til at sove på gulvet udenfor mit eget hotelværelse, mens min ven hyggede sig med pigerne på værelset, husker Louis med et skævt smil på læben.

Senere på dagen var det så hans tur til at smile, da han vandt turneringen. Han startede finaledagen med en mellemstor stack og kom på finalebordet med den mindste, men det endte med, at han kunne tage sejren i det enorme felt på 888 spillere.

- At vinde Battle of Malta var ikke et spørgsmål om færdigheder. Jeg havde 15 big blinds efter dag 1, jeg havde 15 big blinds efter dag 2, så jeg var bare heldig at vinde.

Louis Cartarius håber, at heldet fortsat vil følge ham på Malta. Til januar flytter han faktisk til middelhavsøen, hvor mange andre online grindere i forvejen bor, blandt andet en del danskere og tyskere.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse