Blom, Benger og Kassouf til Unibet Open London

Unibet Viktor Blom

Næste uges Unibet Open London ventes at blive rekordstor med flere kendte navne. Det hele kan følges via livestream.

Forleden kunne vi fortælle, at Unibet Open kommer til København igen i år til maj.

Forinden gælder det dog årets første Unibet Open-stop, der spilles i London den 22-26. februar.

Det sker i Grosvenor Victoria Casino, også bedre kendt som The Vic, og her er der 11 forskellige turneringer på programmet.

Højdepunktet er selvfølgelig £900+£90 Main Event, men for os, der må nøjes med at følge turneringen via Unibets fine livestream, er der også noget at se frem til.

Den svenske highstakes-legende Viktor ’Isildur1’ Blom vil nemlig være blandt deltagerne i London.

Benger og Kassouf mødes igen

William Kassouf Elimination 2016 Main Event2
Kommer vi til at se lige så meget drama igen?

Desuden kommer Will Kassouf og Griffin Benger, som dermed mødes for første gang siden deres konfrontation ved WSOP Main Event sidste år. Det var nok årets mest dramatiske øjeblik, da de to kom i skænderi med hinanden over Kassoufs specielle stil.

Det endte med, at Benger gik all-in, og Kassouf kaldte med et par i konger. Benger havde esserne på hånden og kunne dermed sende den upopulære brite ud.

Kassouf og Benger ventes at spille med i Main Event, mens Viktor Blom skal spille to invitationsturneringer, som begge bliver vist på livestream.

De to invitationsturneringer spilles dagen før starten på Main Event den 22. februar. I den første turnering, Battle Royale, dyster Blom mod eSports-stjerner, og i den anden er modstanderne Unibet-ambassadører.

Der vil være ni deltagere i hver turnering med £10.000 i præmiepulje.

Fantastisk by

Ved sidste års Unibet Open i London var der 418 deltagere, og den britiske pro endte med at vinde turneringen og £62.000.

Unibet Open London 2016 winner Dave Shallow
Sidste års vinder af Unibet Open London, Dave Shallow.

Det tal ventes at blive endnu højere i år, da der allerede nu er 200 spillere kvalificeret online via Unibet.

Unibets faste kommentatorer Marc Convey og David Vanderheyden sidder klar til at kommentere fra førstedagen af Main Event. De vil få gæster i studiet – et godt bud er Will Kassouf – og samtidig afvikle konkurrencer og freerolls.

- Vi ser frem til at byde flere hundrede spillere velkommen i den britiske hovedstand. Unibet London er en fantastisk mulighed for vores spillere at opleve poker af højeste kvalitet i en fantastisk by med masser af kultur, siger Unibet Opens direktør, Nataly Sopacuaperu.

Udover pokeren byder Unibet Open også på lidt sjov og ballede for dem, som ikke nåede så langt i turneringen. Torsdag aften er der velkomstdrinks, mens der er en stor spillerfest lørdag aften på The Loop Bar i Mayfair.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse