Bliv tusset klar til Battle of Malta: Poker og tatoveringer

Share:
29 september 2015, Skrevet af: PokerListings.dk
Bliv tusset klar til Battle of Malta: Poker og tatoveringer

November nærmer sig, og her på PokerListings glæder vi os til årets bedste pokerturnering – vores egen Battle of Malta.

Måske var det noget med et varigt minde fra turneringen? Den australske tatovør Jamie Molin, som bor i Stockholm, har designet et par BOM-inspirerede tatoveringer, som indkapsler turneringens konkurrenceelement og det historiske element.

Molin fortæller i dette interview med PokerListings om tatoveringskulturen, som er meget populært i øjeblikket, og den kreative proces i at designe tatoveringer med poker og spil som tema.

PokerListings: Hvor lang tid har du været tatovør, og hvordan startede du med det?

Jamie Molin: I de sidste år på universitet fandt jeg en måde at bruge mine kunst-studier og fik et praktikophold hos nogle fælles venner, som var tatovører i Sydney i Australien. De lærte mig det helt fra bunden, lige fra at vaske guld til at lave nåle og til sidst at tegne på huden. Det er over 14 år siden, og jeg har arbejdet på at blive bedre lige siden.

pokerlistings1

Hvordan er det at være tatovør i Sverige?

Sverige er et godt sted at tatovere, da kunderne er åbne overfor moderne designs og har samtidig tilliden til at stole på, at tatovørens vision giver dem det bedste resultat.

Hvordan bliver du ved med at være kreativ?

Jeg researcher konstant og holder mine øjne åbne. Der er et utal af muligheder for at blive inspireret, hvis man selv lader sig inspirere. Jeg tager, hvad jeg ser online eller i det daglige, og så skaber jeg noget nyt ud fra dette.

Har du selv tatoveringer?

Selvfølgelig. Jeg vil ikke stole på en tatovør uden tatoveringer, da de ikke ville kunne forstå kunden på samme niveau. Jeg vil mene, at min krop er dækket 80% fra mine tæer til mine øreflipper.

Hvad er det mærkeligste, du er blevet bedt om at tatovere?

Jeg vil ikke kalde et ønske for mærkeligt, da tatoveringer har mange formål og de fleste er personlige, gruppemæssige eller kulturelle. Det kommer fra ens eget perspektiv. Jeg bliver ofte spurgt om dette, og det svar, som de fleste vil høre er, at jeg blev bedt om at tatovere en blækspruttearm ned af en fyrs penis. Hvilket jeg gjorde.

Hvad har inspirationen været til dine Battle of Malta-designs?

Riddere og rustninger samt hele historien omkring belejringen af Malta i 1565. Navnet Battle of Malta giver også nogle billeder i hovedet, og jeg kunne have taget ting fra Maltas historie, men de kæmpende riddere talte mest til mig. Det var let at forbinde dem til en pokerturnering og modspille dem for at symbolisere en dræbende kamp mellem to elite-krigere.

Hvordan er din proces, når du designer tatoveringer?

Den første overvejelse er kundens koncept – at lytte og fintune deres idé ned til præcis det, de ønsker. Derefter overvejer man placeringen på kroppen og formen.

Til sidst laver jeg udkast baseret på temaet og ser på nye vinkler på at se temaet på. Så tegner jeg og gentegner, indtil jeg er tilfreds nok til at starte på tatoveringerne. For simple tatoveringer kan det tage 10 minutter at gå gennem processen, mens for de mere komplicerede kan det tage flere uger.

pokerlistings3

Er spille-relaterede tatoveringer meget populære efter din erfaring?

Det er ret almindeligt, at folk ønsker spille-relaterede motiver til tatoveringer. Det er ofte klassiske designs eller emner relaterede til at tage chancer i livet og kærligheden.

På hvilke andre måder kan poker-relaterede motiver bruges som symbolisme og metaforer?

Poker-relaterede designs er gode at bruge som metaforer, ligesom poker også bruges i sproget til at beskrive ting. Desuden forstår mange folk koden og symbolikken i designet, uanset om det er simpelt brug af kortets kulør eller et bestemt kort. Spar es er altid et populært valg tæt forfulgt af hjerter dame. Illustrationen af at vinde eller tabe en hånd er også populært, f.eks. Dead Man’s Hand eller en Royal Flush, et es osv. Nogle gange kan en simpel hånd fortælle en persons livshistorie, og på den måde bliver det en god tatovering.

Hvad vil du råde en person til, som overvejer at få en spillerelateret tatovering?

Mit eneste råd er at undersøge emnet, før man får en tatovering med det. At kombinere tatoveringer og gambling sender et bestemt signal, så vær sikker på, at tatoveringen også siger det, som du vil have den til at sige. Det, og så sørg for at vinde den rigtige tatovør til dig. Se deres designs igennem og få nogle anbefalinger fra andre, som laver den stil, du selv kan lide.

Hvad er dine planer for fremtiden?

Optimized NWM uytr2

Mine planer for fremtiden er at fortsætte med at flytte mig – at blive bedre til mit erhverv og at gøre mit liv bedre via oplevelser. At rejse er en stor passion, og jeg skal regelmæssigt rejse verden rundt med mit arbejde. I øjeblikket planlægger jeg en stor tur til Australien, efterfulgt af USA med et par smut til Asien. Jeg kan godt lide at møde nye folk og lave sjove turneringer. Mine designs kan se online på www.jamiemolin.com, og jeg anbefaler også folk at følge mig på Instagram og Facebook.

Og til sidst, kan du give os nogle ekspertråd til at passe på en tatovering?

Det bedste og vigtigste regel til at passe på sin tatovering, som samtidig er universiel og gælder for alle tatoveringer, er at holde den ren. Din tatovør kan anbefale dig sin bedste måde at få den til at hele på. Dette kan variere fra sted til sted afhængigt af deres erfaring, klima, og hvilke produkter, man kan få, men det vigtigste for at opnå det bedste resultat er at holde tatoveringen ren.

Share:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer