BlackRain79 forklarer begyndernes fem største fejl på microstakes

Blackrain
Nathan 'BlackRain79' Williams

Er du nybegynder og/eller har problemer med at vinde på de laveste stakes? Så lider du sikkert af en af disse svagheder i dit spil.

Nathan Williams har spillet millionvis af hænder online og har skrevet biblen for microstakes-spillere, ”Crushing the Micro-Stakes”. For nyligt er hans nye bog, ”Modern Small Stakes”, kommet på gaden, og den kan blandt andet købes via hans hjemmeside.

Vi har i de forgangne måneder forklaret nogle af begreberne i hans strategi, som er ganske ligetil.

I over et årti har han tjent til føden ved at spille på de laveste stakes ved at udnytte de fem begynderfejl, som han forklarer i videoen herunder.

Hvis du er begynder og har problemer med at tjene penge på de laveste stakes online, er der en god chance for, at dit spil lider under en eller flere af disse fem fejl.

Nr. 5: At overspille over-par mod passive modstandere

En stor del af Williams’ strategi bygger på at forstå spillerne på micro-stakes, og hans erfaring siger, at når en spiller begynder at raise og re-raise på turn og river, så er det fordi, at de har en stor hånd.

Det betyder, at hvis du prøver at value-bette et overpar som konger eller esser, og din modstander raiser dig, så bør du folde.

Nr. 4: At slowplaye for meget, for lidt value-betting

Williams forklarer, at han ser mange spillere slowplaye deres store hænder på micro-stakes.

I stedet for at spille smart og prøve at fange dine modstandere, så anbefaler Williams at value-bette så meget som muligt.

- Man kan ikke vinde en stor pot med mindre man prøver at bygge en stor pot mod disse spillere, siger Williams.

Nathan Williams 2
En dårlig beslutning inden floppet gør det svært resten af hånden.

Nr. 3: At være for ubeslutsom på floppet

Hvis du ender med at kalde i hver bettingrunde med en marginal hånd og tabe en stor pot selvom du ikke havde til hensigt at spille en stor pot, så kommer du til at tabe mange penge.

Nathan Williams forklarer, at det er vigtigt at beslutte sig for på floppet, om man vil spille en stor hånd, spille hånden aggressivt eller bare folde.

Nr. 2: At lave dårlige beslutninger pre-flop, som gør resten af hånden svær

En af Williams’ kæpheste er, at det hele starter pre-flop, og en dårlig beslutning her vil komme til at gøre resten af hånden meget svær.

Han forklarer, at man skal undgå at kalde ude af position med hænder som K-J eller A-8, der let bliver domineret.

Nr. 1: At gå på tilt og ikke formå at stoppe i tide

Den største fejl, som Nathan Williams ser begyndere lave, er, når spillere på micro-stakes går på tilt og taber mange penge.

Nogle af indikatorerne på tilt er, at man spiller flere hænder end normalt, og at man er pessimistisk i forhold til at vinde.

Lær at anerkende, når du er på tilt, og sørg for at logge af hurtigt for at holde på dine penge.

Se videoen med Nathan ‘BlackRain79’ Williams, hvor han forklarer de fem punkter nærmere:


Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer