Benger og Kassouf ser tilbage på sidste års mest omtalte hånd

Benger Kassouf hand
Griffin Benger vidste, at hånden ville blive et stort samtaleemne.

Mens William Kassouf fik meget støtte, måtte Griffin Benger tage imod mange kritiske kommentarer ovenpå sidste års mest dramatiske hånd ved WSOP.

En klassisk pokersituation med esser mod konger blev det helt store samtaleemne ved sidste års WSOP.

Hånden mellem Griffin Benger og William Kassouf fik meget opmærksomhed, da de to spillere kom ud i et stort skænderi, hvor der blev sagt knapt så pæne ord.

- Jeg vidste allerede, da det skete, at det her ville blive en stor historie, fortæller Griffin Benger til PokerListings her et år efter.

De to kamphaner fra dengang er nu igen i Las Vegas for at spille WSOP Main Event, og de håber på at nå lige så langt.

Griffin Benger2
Benger fortryder lidt sit vredesudbrud.

Sidste år endte Benger på finalebordet og en syvendeplads til $1,25 millioner, mens Kassouf blev nummer 17 til $338k. Men det var den berømte hånd mellem de to, der stjal overskrifterne.

Kort fortalt var spillerne ved Kassoufs bord ved at være godt træt af hans vedholdende snak under hænderne, og samtidig brugte han meget tid på sine beslutninger.

Benger fik et par i esser på hånden, og Kassouf kiggede ned i et par i konger. Efter et raise, re-raise og et re-re-raise stod Kassouf overfor en svær beslutning, og han forsøgte at lokke et tell ud af Benger ved at snakke til ham.

I første omgang fik Kassouf et par hårde ord med på vejen fra de øvrige spillere ved bordet, inden Benger til sidst mistede hovedet og svinede sin modstander til.

Kassouf endte med at kalde og tabte til Bengers esser, noget som de øvrige spillere frydede sig over. Hvis du ikke har set hånden, kan du se den her.

Gik Benger over stregen?

Allerede under Main Event fik hånden en del opmærksomhed, men da man senere så den i ESPNs dækning i ugerne op til November Nine, blev det en stor historie.

Pokerfans var uenige om, hvem skurken egentlig var. Gik Benger over stregen med sin tilsvining, eller var det Kassouf, som fik som fortjent for sin provokerende snak?

- Enten hadede folk mig meget intenst, eller også støttede folk mig meget intenst. Men for at være ærlig, fik jeg langt mest negativt feedback end positivt, og det var sikkert fair nok, siger Griffin Benger.

Canadieren fortæller, at hans hårde ord ikke havde nogen bagtanke. Han forsøgte ikke at få Kassouf til at kalde. Han havde simpelthen bare fået nok af sin modstander efter flere timer i selskab med ham ved bordet.

De negative reaktioner har faktisk påvirket Benger:

William Kassouf Elimination 2016 Main Event2
De fleste spillere ved bordet var godt trætte af William Kassouf.

- I starten grinte jeg bare af det, da jeg syntes, at det var så latterligt, og jeg troede ikke, at det kunne påvirke mig. Men efter et stykke tid indser du, at du bare sluger alt det negative om dig selv, og det er ikke morsomt. Det er ikke en sjov følelse.

- Jeg synes virkelig, at folk har draget forhastede konklusioner om, hvilken slags person du er, baseret på en situation, de ser på TV, siger Griffin Benger.

Han mener desuden, at han nok ville have reageret anderledes, hvis han havde haft chancen, men nu er det sket. Han kan acceptere det, fordi det var i en situation med stort pres på.

Kassoufs brand blev styrket

William Kassouf oplevede hånden anderledes, da ESPN viste situationen i oktober. Han fortæller, at han modtog støtte fra folk fra hele verden på de sociale medier.

Så selv om han tabte hånden og røg ud som nummer 17, har han faktisk fået mere mediedækning og anerkendelse end nogen anden ved WSOP Main Event – selv verdensmester Qui Nguyen.

- Det har været helt vildt, siden jeg gik dybt sidste år. Jeg tænker stadig tilbage på det, fortæller Will Kassouf.

will kassouf 1
"9 high like a boss" er blevet Kassoufs varemærke.

Han er blevet lidt en stjerne i pokerverden og har fået flere muligheder, som andre pokerspillere får. Blandt andet blev han inviteret til Rozvadov af 888poker for at spille en revancematch mod Stacy Matuson, som han også formåede at hyle ud af den med sin snak under WSOP.

- Uanset om du kan lide mig eller ej, så var det en god hånd for TV, og folk snakkede meget om det.

- Jeg har fået utrolig støtte fra folk derhjemme, venner og familie, og folk fra hele verden på sociale medier. Det har været helt vildt, og jeg styrer det hele selv.

- Jeg svarer på hver eneste besked. Jeg føler, at ligesom de har været der for mig, så vil jeg også være der for dem, selv på lille vis.

Begge har oplevet pokersucces

Udover de store gevinster i Main Event, har de to spillere også haft et par succesfulde turneringer efterfølgende.

Griffin Benger vandt Irish Open i marts, mens Kassouf sejrede i den allersidste EPT High Roller i Prag.

Event 78 EPT 13 Prague William Kassouf Tomas Stacha 9092
William Kassouf vandt den sidste EPT High Roller i Prag.

Han havde endda kun vundet et sæde i turneringen via en satellit og endte med at lave en lidt speciel deal med Patrick Serda heads-up. Han fik trofæet og titlen som vinder af turneringen, mens Serda fik langt flest penge.

Det fik Kassouf en del kritik for, da han reelt ikke var en værdig vinder af turneringen.

- Han (Patrick Serda, red.) var mere interesseret i pengene, og for mig og William Kassouf-brandet var det langt mere vigtigt at vise det og få det trofæ.

- Det var ikke et hvilket som helst trofæ. Det var den sidste EPT High Roller. Det var en god deal for os begge, så hvem har retten til at sige, at det var en dårlig deal, spørger William Kassouf.

Både William Kassouf og Griffin Benger røg ud på dag 2 af WSOP Main Event, så der bliver ingen gentagelse af den dramatiske hånd fra sidste år.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse