Ben Tollerene har kurs mod karrierens største live-gevinst

Ben Tollerene PokerStars
Ben Tollerene. Foto: PokerStarsBlog

Online-hajen Ben Tollerene spillede sig i spidsen af $100k Challenge ved Aussie Millions inden finalebordet. I baghjul lurer Jason Mercier og Fedor Holz.

En af verdens mest vindende spillere online, Ben Tollerene, sidder med chipleaden, når finalebordet ved $100.000 Challenge ved Aussie Millions spilles på lørdag.

Tollerene, som under sidste års WCOOP vandt den store $51.000 Super High Roller til $616k, er en forholdsvis sjælden gæst ved live-turneringer. Amerikaneren har dog taget turen Down Under, og nu er han godt på vej til at sikre sig karrierens største livegevinst.

Han er allerede sikret AU$281k og med en pæn stor chiplead har han også de bedste chancer for at vinde førstepræmien på næsten 1,5 millioner australske dollars – godt 6,5 millioner danske kroner..

Tollerene skal dog op mod en række skrappe modstandere i form af Connor Drinan, Sam Greenwood, Jason Mercier, Sam Greenwood og en af øjeblikkets varmeste spillere, Fedor Holz.  

Finalebordet spilles først lørdag, så spillerne får tid til også at deltage i Aussie Millions Main Event.

Fedor Holz WPTManila
Fedor Holz

Holz fra chipleader til shortstack

41 entries blev det til i $100.000, og her tegnede tyske Igor Kurganov sig for hele fem af slagsen. Han bustede fire gange på dag 1 og skød endnu en gang ved starten af dag 2, igen uden held – og altså med et minus på i alt $500.000.

Fedor Holz så ud til at fortsætte sin dominans ved bordene i 2016, da han vandt et stort flip mod den tidligere svenske verdensmester Martin Jacobson. Dermed sad han med chipleaden, men desværre for ham havde han ikke heldet herefter.

Han tabte et par all-ins i håbet om at få bustet de sidste spillere inden boblen, og dermed kommer Holz faktisk ind til finalebordet som shortstack med 192.000 chips. Blinds er 10k/20k.

Finalebordets bubble-boy blev amerikanske Jason Koon, der gik all-in for sin shortstack med A K. Desværre for ham sad Connor Drinan med esserne, og de holdt hele vejen hjem.

Sådan ser finalebordet ud:

Ben Tollerene – 1.522.000
Connor Drinan – 943.000
Jason Mercier – 508.000
Fabian Quoss – 478.000
Sam Greenwood – 458.000
Fedor Holz – 192.000

I morgen er det den årlige ”Australia Day”, og der ventes masser af spillere til den tredje startdag af Main Event af Aussie Millions. Der er livestream fra Aussie Millions med Jason Somerville igen fra onsdag.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page