Battle of Malta på rekordkurs

Battle of Malta Trophy
Der bliver rift om dette trofæ i år!

Med mindre end en uge til Battle of Malta er kapaciteten blevet udvidet, så der kan blive plads til endnu flere spillere i Portomaso Casino.

Årets Battle of Malta er godt på vej til at sætte nye rekorder og blive udsolgt, men du kan stadig nå at blive en del af den store turnering.

Der er nu kun få pakker tilbage, som inkluderer buy-in, fire overnatninger på Hilton, forplejning og billetter til VIP-fester.

Til gengæld er kapaciteten til Main Event blevet udvidet med et ekstra rum, så der kan blive plads til omkring 1.500 spillere. Det betyder, at man kan købe sig ind på dagen ved at møde op i Portomaso Casino.

I øjeblikket er omkring 1.000 spillere tilmeldt turneringen, og hvis antallet af ”walk-ins” bliver i nærheden af sidste år, vil deltagerantallet blive tæt på 1.500. Desuden er der mulighed for re-entry i Main Event.

Sidste år satte Battle of Malta rekord som den største pokerturnering på Malta nogensinde med 888 deltagere, og den rekord ser ud til at blive slået med flere længder.

- Vi lovede sidste år at forbedre logistikken i forbindelse med turneringen, og vi har arbejdet hårdt på at gøre det bedre. Kapaciteten i alle turneringer er blevet øget, og vi forventer at kunne opfylde efterspørgslen, fortæller turneringsdirektør Ivonne Montealegre.

SIege of Malta Winner
Sidste års vinder af Siege of Malta Second Chance, Mike Bland.

Registrer dig tidligt!

En af grundene til, at der forventes flere spillere i år er, at der er flere turneringer på programmet i forhold til sidste år.

De tre nye sideturneringer er €4.180 Grandmaster High Roller, €165 Pot-Limit Omaha og €330 Deepstack No-Limit Hold’em Turbo.

Ligesom sidste år vil der også være en Siege of Malta Second Chance-turnering, hvor buy-in i år er blevet øget til €220.

Se hele programmet for sideturneringerne her.

PokerListings anbefaler alle spillere at registrere sig så tidligt som muligt for at undgå lange køer.

Her er en oversigt over, hvornår registreringen åbner de enkelte dage i Portomaso Casino:

Onsdag den 5. november: Registreringen er åben fra klokken 18 til 21

Torsdag den 6. november: Registreringen åbner klokken 11.00. Main Event starter klokken 14.00

Fredag den 7. november: Registreringen åbner klokken 11.00. Main event starter klokken 14.00

Lørdag den 8. november: Registreringen åbner klokken 12.00. Sideturneringerne starter klokken 18 og 20.

Søndag den 9. november: Registreringen åbner klokken 12.00. Sideturneringerne starter klokken 15, 16 og 18.

Nye og gamle proffer på plads

dan cates bom2013
Dan Cates ved Battle of Malta i 2013.

Størstedelen af spillerne ved Battle of Malta vil være hobbyspillere fra hele Europa, men der kommer også en række kendte pokerprofiler. Nogle af dem har endda været med i turneringen før.

F.eks. har highstakes-legenden Dan ’Jungleman12’ Cates været med i Battle of Maltas første to år. Desuden gentager Andreas Høivold, Sofia Lövgren og Luca Moschitta deres besøg fra sidste år.

Blandt de debuterende proer ved Battle of Malta er Johnny Lodden, Luca Pagano, Leo Margets samt de to PokerListings Spirit of Poker Award-vindere Thor Hansen og Dominik Panka.

I år er det den amerikanske pokerpige Maria Ho, som fungerer som værtinde for turneringen, og hun spiller også med ved bordene.

Energidrik holder festen gående

Der er også kommet nye sponsorer i forbindelse med Battle of Malta, blandt andet energidrikken RuckPack.

Den er udviklet af en tidligere marinesoldat og indeholder vigtige vitaminer og mineraler, men til forskel fra mange andre energidrikke er den uden koffein.

Alle vindere af en pakke til Battle of Malta får en pakke med to RuckPacks, og desuden kan man prøvesmage dem i forbindelse med turneringen.

Der vil også være RuckPacks til alle i forbindelse med BOM Limelight party lørdag den 8. november, så festen kan vare langt ud på natten.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse