Battle of Malta-bloggen: Shopping

Share:
12 september 2013, Skrevet af: PokerListings.dk
Battle of Malta-bloggen: Shopping

Indrømmet, Malta og St. Julians er hverken Milano, London eller Paris – ej heller København. Men med omkring en million turister om året er der naturligvis også kommet masser af shoppe-muligheder på øen, specielt i St. Julians- og Sliema-området.

Der er alt fra luksusmærker som Rolex og Prada til billige mærker som H&M og Jack & Jones, så hvis man er på øen i en uges tid, vil man sikkert kunne finde noget interessant.

På Malta er der generel mangel på skiltning, og det kan være ret svært at finde rundt, så derfor har vi lavet en lille oversigt over, hvor det er værd at gå hen at shoppe.

St. Julians

Tæt ved casinoet finder man flere butikker med luksusmærker. Ved Portomasos havn ligger f.eks. Ralph Lauren og på den anden side af rundkørslen finder man Hugo Boss og andre luksuriøse tøjmærker.

I Portomaso Shopping Complex i forlængelse af casionet finder man også nogle enkelte butikker, men det er ikke de mest interessante. Til gengæld er der et glimrende og moderne supermarked, Arkadia, som har åbent indtil klokken 21 hver dag.

baystreet

Hvis du vil i et større indkøbscenter, er Bay street i Paceville det bedste bud. Det ligger ca. 10 minutters gang fra Portomaso Casino.

Her finder man mærker som Tommy Hilfiger, Adidas, Armani, Mexx og Swarovski, og der er endda også dansk islæt i form af Ecco og Hummel (Gas).

Der er samtidig også restauranter, blandt andet McDonalds, og cafeer. Desuden finder man også her Baystreet Hotel, hvor nogle af spillerne til Battle of Malta bor.

I Paceville er der generelt mange butikker – næsten ligeså mange som barer og restauranter – så det er værd at holde udkig efter gode steder.

Sliema

Tæt ved Sliema Ferries, hvor de fleste turbåde afgår fra, finder man Bisazza Street. For et par år siden blev det lavet om til gågade, så det er blevet til den store indkøbsgade i byen.

Her finder man samtidig indkøbscentret Plaza, der dog ikke har specielt mange butikker og kun tiltrækker en del trafik på grund af McDonalds i kælderen.

tigne point
Tigne Point

Et mere spændende indkøbscenter er i stedet The Point Shopping Mall, der ligger ca. 5 minutters gang fra Bisazza Street. Det blev indviet for et par år siden og er en del af et større boligkompleks. På toppen af indkøbscentret ligger f.eks. fodboldklubben Sliema Wanderers træningsbane.

I The Point finder man et interessant udvalg af mærker, ikke bare dem man kender hjemme fra Danmark.

For at komme til The Point og/eller Bisazza Street fra St. Julians bør du enten tage en taxa eller bus. Det tager lidt over en halv time at gå.

Hvad er værd at købe på Malta?

Du vil naturligvis gerne have et fysisk minde om dit besøg på Malta, så selvom det måske er lidt kikset, bør du da få en souvenir med hjem. Der er masser af souvenir-butikker på Malta, specielt i St. Julians, og man kan få alt fra kitchede tingester til t-shirts med påskriften ”I’m in Malta, bitch!”

Hvis du vil have noget lidt mere stilfuldt end det, så gå efter maltesisk glaskunst fra Mdina Glass eller Valletta Glass, der kan købes forskellige steder på øen. Du behøver ikke købe de dyre vaser til flere hundrede euro, men man kan f.eks. få farverige og flotte glasfigurer til et par hundrede kroner.

luzzu malta

En anden attraktiv souvenir er en kopi af den traditionelle maltesiske fiskerbåd, Luzzu, som altid er malet i spraglede farver. Man kan også købe de ’øjne’, som man ser på bådene, der markerer hvilket fiskerleje båden kommer fra.

Har du lidt ekstra plads i kufferten, er det også værd at tage nogle maltesiske specialiteter med hjem. Lokal honning, olivenolie og kapers er overraskende velsmagende, og hvis man har en sød tand findes der lækre former for kager med figen- eller dadelfyld.

Maltesisk vin ser man meget sjældent hjemme i Danmark, så det er også værd at tage en enkelt flaske med sig. Den lokale vin er faktisk overraskende god, både rød såvel som hvid. De mest kendte mærker på Malta er Marsovin og Delicata.

Lidt mere eksotisk er de lokale likører lavet på blandt andet citron, mandel, granatæble eller kaktusfrugt. De smager dejligt sødt og friskt, så du vil kunne huske smagen af Malta, selv når du er vendt hjem.

Share:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page