Battle of Malta-bloggen: Barer og gå-i-byen-steder

Share:
4 september 2013, Skrevet af: PokerListings.dk
Battle of Malta-bloggen: Barer og gå-i-byen-steder

Her i bloggen er vi kommet til det vigtigste udover pokeren: de bedste steder at gå i byen og få en kølig drink efter en hård arbejdsdag ved filten.

Malta og i særdeleshed St. Julians, hvor turneringen spilles, tilbyder nemlig et stort udvalg af barer og diskoteker, hvor man kan få tørsten stillet.

En del af St. Julians, Paceville, er faktisk fyldt med gå-i-byen-steder, og her er der knald på hver aften og nat i september. Der er dog flere gode steder end bare i Paceville, som primært er fyldt med turister og teenagere.

Da PokerListings’ redaktion til dagligt befinder os på Malta, vil vi her komme med vores anbefalinger til, hvor de bedste barer findes.

22: det lette valg

Level 22

Her behøver du ikke at gå langt, hvis du kommer fra casinoet. Det er faktisk i samme bygning som casinoet, Portomaso Tower, så du skal bare ud af casinoet og lidt til højre, så er du ved elevatoren, der fører dig op til Level 22.

Godt gættet, 22 ligger på 22. etage af Portomaso Tower, Maltas højeste bygning, og derfra har du en fantastisk udsigt. Stedet er indrettet med masser af sofaer, hvor man kan sidde og kigge ud over klippeøen, så det er virkelig en oplevelse.

Det har i mange år været et af Maltas mest populære steder, men det har også betydet, at stedet ikke er så velholdt. Men det er omvendt heller ikke væggene og sofaerne, du skal kigge på.

22 er i øvrigt stedet, hvor VIP-festen i forbindelse med Battle of Malta holdes. Kom i god tid, da der er begrænset plads.

BarCelona

BarCelona Lounge: stedet hvor spillerne mødes

Hvis man som pokerspiller har været på Malta før, så har man måske hørt om dette sted før, da mange af de herboende pokerspillere hænger ud. Generelt er det et populært sted for udlændinge, som er bosatte på Malta.

BarCelona Lounge ligger i Paceville nogle hundrede meter fra casinoet og er kendt for sine lækre – og flotte – cocktails. Det er et godt sted at opleve nattelivet på Malta uden at begive sig ind på nogle af de propfyldte og nedslidte klubber i hjertet af Paceville.

Det var også på BarCelona Lounge, at der var spillerfest, da WPT-touren stoppede på Malta i 2012, så måske kommer du til at drikke af samme glas som Phil Hellmuth eller Tony G…

Hugos

Hugo’s Lounge: Hjertet af Paceville

Et af pejlemærkerne i Paceville er en lang trappe, St. Rita’s Steps, hvor der ligger adskillige barer og diskoteker. Det er ikke alle steder, der er værd at komme her, men vi kan da anbefale et par stykker, da det selvfølgelig er værd at opleve hjertet af Paceville.

Et populært og hyggeligt sted er Hugo’s Lounge, der ligger på den øverste del af trappen. Det er en rigtig god bar med et godt udvalg af drinks, og samtidig er der et fremragende menu-kort, hvis du skulle være sulten.

Der er lidt mere afslappet end andre steder på trappen, så Hugo’s Lounge er måske mere et sted, hvor man kan chille ud efter en hård dag ved filten. Publikum er samtidig lidt mere modent.

nordic bar malta

Nordic Bar: Hjemlig hygge

Du finder såmænd et lille stykke Danmark på den berømte trappe i Paceville. Ejerne af Nordic Bar er danskere, og flere blandt personalet er også fra Danmark, så Nordic Bar er et sted, hvor du vil føle dig hjemme.

Der er naturligvis masser af kolde Carlsberg på køl, og hvis du er på udkig efter en skandinavisk blondine, er dette stedet. For fodboldfans er der også gode nyheder, da Nordic Bar viser kampe fra Superligaen, så hvis du skal se Brøndby-FC København lørdag den 28. september, kan du gøre det her.

Det er dog ikke kun skandinaver, som kommer på Nordic Bar, da der altid er god gang i festen her om aftenen.

bombaklaat mojito

Juuls: Karas favorit

Hvis du ikke gider det vilde natteliv i Paceville, findes der også nogle fine barer i Spinola Bay, et pr hundrede meter fra casinoet. En af de mere interessante steder er reggae-baren Juuls, der sjovt nok også ligger ved en trappe. Heldigvis er der ikke den store trafik som ved St. Rita’s Steps, så her kan man faktisk sidde på trappen og nyde sin drinnk.

Juuls er specielt berømt for drinken Bomboklaat Mojito – en virkelig lækker mojito tilsat friske jordbær. Efter et par stykker af dem – alkoholprocenten er rimelig høj – så kører det bare!

Måske møder du endda Battle of Maltas værtinde på Juuls. Hun har selv denne bar som sit favoritsted, når hun er på Malta – netop på grund af den ualmindeligt lækre mojito!

Share:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer