Barcelona og PokerStars fastholder sin popularitet

psc barcelona 2017 poker tournament area 3

€1.100 National Championship satte ny rekord for den største PokerStars’ liveturnering nogensinde med 4.557 entries. Til gengæld ser det ud til, at Main Event bliver mindre.

Barcelona har altid været en hjørnesten i PokerStars turneringsprogram for live poker. Det var her, at EPT startede i sin tid, og det er her, at man har set de største felter i PokerStars’ historie.

Men hvordan ser det ud i år? Den nye serie, PokerStars Championship, har haft faldende deltagerantal i forhold til EPT, og forleden måtte PokerStars foretage lidt ”damage control” ved at genindføre navnet PCA for den årlige turnering på Bahamas.

De sidste par år har ikke været lette tider for pokerens største operatør. Deres tiltag i online poker har fået mange pokerspillere til at rynke på næsen, og enkelte spillere har endda valgt helt at droppe PokerStars-turneringer fremover.

Derfor var det set frem til med spænding, hvordan udviklingen i deltagerantallet vil være i Barcelona. Det ser vi nærmere på her.

Eksplosiv vækst i €1.100-turnering

I poker er der i øjeblikket en generel trend, at turneringer med lavt buy-in er meget populære, mens der er knapt så mange spillere med til de dyreste turneringer.

psc barcelona 2017 poker tournament area Vertical2
Stadig masser af folk ved bordene i Barcelona.

Dette ser også ud til at være tilfældet i Barcelona.

€1.100 PokerStars National Championship er et godt eksempel på en turnering, som bare bliver ved med at vokse.

I Barcelona hed denne turnering tidligere Estrellas Poker Tour Main Event og blev spillet for første gang i 2012. Dengang havde den 1.037 spillere, hvilket overgik alle forventninger på det tidspunkt.

I de følgende år gik deltagerantallet ikke bare op, det eksploderede! Tag et kig på disse imponerende tal:

2012: 1037 spillere; €1.004.940 i præmiepuljen
2013: 1798 spillere; €1.744.060 i præmiepuljen
2014: 2560 spillere; €2.483.200 i præmiepuljen
2015: 3292 spillere; €3.193.240 i præmiepuljen
2016: 3447 spillere; €3.343.590 i præmiepuljen

I år garanterede PokerStars hele €4 millioner i præmiepuljen, og det lød måske lidt optimistisk i forhold til sidste års ellers flotte deltagerantal og risikoen ved et navneskifte.

Men PokerStars havde regnet rigtigt, og der var hele 4.557 spillere i årets turnering (omkring 1.000 var re-entries).

Det gjorde PokerStars National Championship i Barcelona til den største PokerStars Live-turnering nogensinde.

Præmiepuljen var oppe på €4,4 millioner med €575.000 til vinderen. Det er lidt over halvdelen af præmiepuljen i den første udgave i 2012.

Vinder blev Pedro Cairat fra Argentina, som fik €430k efter en trevejs deal.

Mulig nedgang i Main Event

PokerStars National Championship var ikke den eneste turnering, som havde et stigende deltagerantal.

I Highroller-udgaven af turneringen til €2.200 var der hele 1.470 spillere, hvilket var 300 flere end sidste år. Her blev danske Thomas Lyngvang i øvrigt nummer 24 til €13.500.

Casino Barcelona new
Gran Casino i Barcelona

Også den billige €330 PokerStars Cup var uhyre populær med næsten 2.400 deltagere. Den turnering blev ikke afviklet i EPT-tiden, så man kan ikke sammenligne den med tidligere år.

Mens spillerne flokkes til de knapt så dyre turneringer, ser det ud til, at deltagerantallet for de dyreste turneringer har toppet.

Feltet i €50k Super High Roller faldt fra 102 til 86 deltagere, og det ser også ud til, at Main Event bliver lidt mindre i år.

På dag 1A i går var der 437 spillere, hvilket gør det svært at nå sidste års deltagerantal på 1.785. Der er omkring 800 forhåndsregistrerede spillere til dag 1B, så det er et godt bud, at der vil komme omkring 1.500 deltagere i årets Main Event.

PokerStars har garanteret €7 millioner i præmiepuljen i Main Event, hvilket kræver omkring 1.450 spillere for at blive overgået.

Sådan har EPT Barcelona Main Event udviklet sig gennem årene:

2004: 229 spillere, €229.000 i præmiepuljen
2005: 327 spillere, €1.300.000 i præmiepuljen
2006: 480 spillere, €2.304.000 i præmiepuljen
2007: 543 spillere, €4.181.100 i præmiepuljen
2008: 619 spillere, €4.952.000 i præmiepuljen
2009: 479 spillere, €3.832.000 i præmiepuljen
2010: 758 spillere, €3.790.000 i præmiepuljen
2011: 811 spillere, €4.055.000 i præmiepuljen
2012: 1.082 spillere, €5.247.700 i præmiepuljen
2013: 1.234 spillere, €5.984.900 i præmiepuljen
2014: 1.496 spillere, €7.255.600 i præmiepuljen
2015: 1.694 spillere, €8.215.900 i præmiepuljen
2016: 1.785 spillere, €8.657.250 i præmiepuljen

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse