Årets nyheder ved WSOP 2015

0406 WSOP in Pavilion

Der er mange nye turneringer og tiltag ved WSOP i Las Vegas, der starter i dag. Her fortæller vi om de nyheder, du skal holde øje med ved årets WSOP.

Så er vi klar! Den mest prestigefyldte turneringsserie i verden starter i dag, og frem til den 14. juli vil der være et overflødighedshorn af spændende events.

Det er nok til at gøre enhver pokerfan blød i knæene, men nogle gange er der så mange ændringer fra år til år, at det er svært at holde styr på.

Derfor har vi lavet en oversigt over de mange ændringer, som man vil opleve ved WSOP 2015.

Læs med her!

Nye turneringer

Hvert år tilføjer WSOP et par nye turneringer, enten for at imødekomme spillernes ønsker eller for markedsføringsmæssige grunde. Det kan også være på grund af en ny trend i poker – som f.eks. Open-Face Chinese Poker, der ser ud til at være forsvundet ligeså hurtigt som det boomede for to år siden. Derfor er den ikke længere med på programmet.

I alt er der 11 turneringer, som alle er nye ved årets WSOP.

the final table of the wsop 2005 1500 limit holdem tournament 189
Der bliver fyldt godt op ved bordene til Colossus-turneringen.

$565 Colossus-turneringen (event 5, 31. maj – 3. juni) er nok den mest omtalte, da den kan gå hen at blive den største turnering nogensinde i WSOPs historie.

Der er en garanteret præmiepulje på $5 millioner, men det er kun lokkemad, da deltagerantallet gerne skulle medføre, at præmiepuljen bliver langt større.

Der vil være fire start-flights med plads til over 4.000 spillere, og det er muligt at lave re-entry på den næste flight, hvis man buster. Altså kan man lave maksimalt tre re-entries.

Faktisk kan spillerne endda lave re-entry, selv hvis de ikke buster. Hvis en spiller mener, at han/hun kan gøre det bedre ved slutningen af en flight, kan man bare købe sig ind til den næste flight. Man må dog opgive sine tilbageværende chips. Lyder det mærkeligt? Det er det.

Langsom og lynhurtig

Der vil også være to nye turneringer med specielt fokus på tempoet. I $1.500 Extended Play No-Limit Hold’em (event 42, 20-24. juni) er levels på 90 minutter og der tages en ekstra dag i brug i forhold til almindelige $1.500-turneringer.

Omvendt er der $1.000 Hyper Hold’em (event 6, 31. maj – 1. juni), der vil blive den hurtigste turnering nogensinde ved WSOP. På dag 1 er levels på 20 minutter og 30 minutter på dag 2, så turbo-spillere online vil føle sig hjemme her.

wsop online poker
WSOP.com er vært for den første online-turnering nogensinde ved WSOP.

Blandt nyhederne er også to turneringer med specielle udbetalingsstrukturer.

I $1.500 Bounty NLHE (event 62, 1-3- juli) får du $500 for hver spiller, du buster. Det er første gang nogensinde, at der er en bounty-turnering ved WSOP, selvom man har kendt til den slags turneringer i årevis online.

Vi kan også nævne $1.500 50/50 Draftkings (event 55, 27-30. juni), hvor halvdelen af feltet kommer i pengene. Ok, halvdelen af dem får kun $1.000, men det er i hvert fald bedre end ingenting.

Den første online-bracelet

Noget af en nyhed er event 64, der spilles 2-4. juli. Det er nemlig en online-turnering på wsop.com.

Det har skabt en del kontrovers, da man kun kan spille turneringen, hvis man er i Las Vegas’ hjemstat Nevada. Man behøver dog ikke være bosat der, så man kan spille fra hotelværelset.

De bedste seks spillere online skal spille finalebord live på Rio-casinoet på finaledagen.

Der er også fokus på to nye turneringer, der er såkaldte gold bracelets-turneringer og har buy-in på $10.000 og 25.000.

gus hansen galway2
$25k PLO? Hvor skal jeg sidde?

Pot-Limit Omaha er vokset så meget i popularitet de seneste år, så WSOP har besluttet sig for at lave en speciel $25.000 Championship-turnering (event 60, 29. juni-2. juli).

Det høje buy-in reducerer feltet til kun at omfatte highrollerne – og de rige forretningsmænd – hvilket vil gøre dette til en ret interessant turnering.

Så er der den anden nye dyre turnering, $10.000 Dealer’s Choice 6-max (event 67, 3-6. juli).

Sidste år var der også en Dealer’s Choice-turnering, som Robert Mizrachi vandt, men det var kun en $1.500-turnering. Dengang var der 16 varianter at vælge imellem, men denne gang er der 19.

Og med et buy-in på $10.000, vil der være et rigtigt Championship. Og dem er der nogle stykker af…

Championships

Kun enkelte af dem vil have store felter, men det er godt at se mange af dem på programmet igen, efter der blev luget ud i dem for et par år siden.

Her er alle Championship-turneringerne i år:

  • Event No 7: $10,000 Limit 2-7 Triple Draw Lowball
  • Event No 10: $10,000 NLHE Heads-up
  • Event No 15: $10,000 Pot Limit Hold’em
  • Event No 17: $10,000 Razz
  • Event No 21: $10,000 Omaha Hi-Lo
  • Event No 27: $10,000 Seven Card Stud
  • Event No 29: $10,000 NL 2-7 Draw Lowball
  • Event No 37: $10,000 NLHE 6-max
  • Event No 41: $10,000 Seven Card Stud Hi-Lo
  • Event No 44: $50,000 Players Championship
  • Event No 50: $10,000 Limit Hold’em
  • Event No 54: $10,000 Pot Limit Omaha
  • Event No 60: $25,000 PLO High Roller
  • Event No 63: $10,000 HORSE
  • Event No 67: $10,000 Dealer’s Choice
  • Event No 68: $10,000 NLHE Main Event

Main Event

Årets store pokerslag starter søndag den 5. juli og fortsætter frem til 14. juli.

I år er der ikke garanteret $10 millioner til vinderen, men til gengæld er udbetalingsstrukturen tweaket således, at mindst 1000 spillere får en gevinst på minimum $15.000.

Jacobsonwins
Martin Jacobson er parat til at starte Main Event

Sidste års verdensmester Martin Jacobson fra Sverige vil sige ”shuffle up and deal” omkring middagstid den 5. juli, og så vil der være tre dag 1 og tre dag 2, inden feltet samles.

Den bedste måde at opsummere fascinationen ved Main Event er med to tal: 30.000 og 120.

Hver spiller får 30.000 chips at starte med, og levels er på 120 minutter.

Det er meget få turneringer, hvor man starter med 300 big blinds.

Øvrige nyheder ved WSOP

Større stacks til alle! I mange af turneringerne får man en chipsstack, som svarer til fem gange ens buy-in. Det er to-tredjedele mere end i 2014.

Spillekortene leveres ikke længere af Bicycle. I stedet træder europæerne til, da den italienske producent Modiano står klar med 50.000 sæt spillekort.

Armbåndene laves eksklusivt af Jostens, der også producerer ringene, der gives til vinderne af NFL, MLB, NBA og NHL.

WSOP Player of the Year-ranglisten hedder i år GPI WSOP Player of the Year, da Global Poker Index sponsorerer rangeringerne i år. For første gang er der også et trofæ til vinderen.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

SAimon 2015-05-27 17:40:44

Bliver ikke mange danskere i LV i år - dollarkursen er høj og skattefar snupper det meste af eventuel gevinst.

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse