Antonio Esfandiari vinder WSOPC-turnering foran Jamie Gold

Antonio Esfandiari wsopc
Foto: WSOP.com

Verdensmesteren fra 2006, Jamie Gold, var godt på vej mod sejren, men efter en afgørende hånd kunne Antonio Esfandiari i stedet cruise mod førstepræmien.

Det er ikke hver dag, at to spillere med gevinster for $38 milllioner ramler sammen i en heads-up i en tilfældig turnering med et stort felt.

Det var dog hvad der skete i nat, da vinderen af WSOP Circuit-turneringen i Bicycle Casino i Los Angeles skulle findes.

Her var verdens tredje mest vindende live-pokerspiller nogensinde, Antonio Esfandiari, nemlig i duel mod verdensmesteren fra 2006, Jamie Gold. Ved den lejlighed vandt Gold det største beløb nogensinde ved en WSOP Main Event, $12 millioner.

Denne gang var der knapt så mange penge på spil, da buy-in var på $1,500, og med 756 deltagere landede førstepræmien på $226k.

Uheldig med A-K to gange

Gold startede finaledagen som chipleader og med fem spillere tilbage sad han med en stor chiplead. Herefter tabte han dog lidt af et set-up til Esfandiari, der kunne vise 3 3 for et floppet set mod Jamie Golds top par, top kicker med A K.

jamie gold 2832
Jamie Gold ved WSOP i 2015.

Så sad Esfandiari pludselig med 60% af chipsene, og han endte heads-up mod Gold men en kæmpe chiplead på 14 millioner mod 1,2 millioner.

Jamie Gold formåede at doble en enkelt gang, men til slut var han igen uheldig med en hånd med es-konge. På et flop med A 5 2 gik han all-in med A K, men også denne gang var Esfandiari langt foran med A #2.

2 på turn afgjorde det hele, og dermed kunne ”Magic Antonio” tage sejren og de $226.785.

Gold fik $136k, hvilket i øvrigt var hans bare andet sekscifrede cash siden VM-sejren i 2006. Det andet cash kom sidste år, hvor han blev nummer fem i en $1.500-turnering ved WSOP.

Jamie Gold blev aldrig kendt for at være en god pokerspiller, men til gengæld var han en mester i at få sine modstandere på tilt ved at snakke provokerende til dem. Se dette interview med ham om hans sejr i 2006.

På finalebordet var også vinderen af sidste års Super High Roller ved PCA på Bahamas, Bryn Kenney. Han måtte nøjes med en 6. plads.

Sådan endte finalebordet:

1. Antonio Esfandiari - $226.785

2. Jamie Gold - $139.820

3. Barry Woods - $103.080

4. Ray Henson - $76.830

5. Alexander Greenblatt - $58.025

6. Bryn Kenney - $44.395

7. Blaise Hom - $34.395

8. Ludovic Geilich - $26.980

9. Jack Duong - $21.420

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page