Anton Wigg vinder EPT København
Tre danskere var på finalebordet, men efter en maraton heads-up dyst, blev det svenske Anton Wigg, der kunne lade sig kåre som vinder.
Jesper Petersen, Richard Løth og Morten Guldhammer havde alle klaret sig frem til finalebordet ved EPT i København. Desværre røg de alle ud inden det blev rigtigt sjovt.
Jesper Petersen måtte som den første forlade bordet og lige efter ham var det Morten Guldhammer, der af PokerStars kommentatorer blev betegnet som "The crazy spewie Guldhammer", hvis held var opbrugt.
Bedste dansker blev Richard Løth med sin femteplads, der gav ham en fin lille portion lommepenge på 715 000 kroner.
Heads-up fighten blev en langtrukken affærre, der var lige så spændende som at se maling tørre på væggen. Hele fire timers uortodokst spil mellem italienske Francesco de Vivo og svenske Anton Wigg, skulle der til, før Anton Wigg endelig fortjent fik skovlen under italieneren. Sejren gav svenskeren 3.6 millioner kroner.
En fin turnering var det alligevel set med danske øjne. Der blev spillet noget godt poker og den folkekære Stig Rossen og den dygtige Peter Eastgate var begge med til at gøre ekstra reklame for poker.
Kommentarer
0Ingen kommentarer endnu