American Idol-fænomen kommer til Battle of Malta

Optimized NWM WilliamHung
William Hung. Foto: Bicycle Casino

Amerikanske William Hung har efter en noget tvivlsom karriere som sanger slået sig på poker, og nu tester han talentet af ved €550-turneringen Battle of Malta.

Det er ikke helt forkert at påstå, at tilbage i 2004 var William Hung en af de mest omtalte personer i verden – i hvert fald i et stykke tid.

Amerikaneren med de kinesiske rødder stillede op i TV-showet American Idols med en så kikset version af Ricky Martins ”She Bangs”, at han omgående blev kult.

Det endte endda med, at han fik en pladekontrakt og udgav tre album. Se hans optræden her:

Hung indrømmede selv, at han ikke havde evnerne til at optræde som sanger, mens hans ”No Regrets”-attitude inspirerede mange mennesker.

Heldigvis er William Hung bedre til at spille poker end at synge, og de seneste par år har han taget poker mere seriøst. Sidste år cashede han for over $30k med en tredjeplads i Rio Deepstacks til $17k som bedste resultat.

Til november kommer han til Europa for at deltage i Battle of Malta, PokerListings’ egen €550-turnering med €500.000 garanteret.

I den forbindelse fik vi her på PokerListings lejlighed til at stille William Hung et par spørgsmål om hans fortid og passionen for poker..

PokerListings: Det er fair at sige, at på et tidspunkt var du den mest berømte person i Amerika. American Idol var stadig forholdsvist nyt, det samme var det at ”gå viralt”. Hvordan vil du forklare det, der skete, til en, som aldrig har sat klippet med dig før?

William Hung: Jeg var heldig at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det beviser, at man aldrig kan forudsige, hvad der sker i livet.

Optimized NWM william hung
William Hung i 2004.

Hvad fremstår som det største øjeblik nu her et årti efter?

Det, der skiller sig ud, er at folk stadig genkender mig som en kendis 11 år efter, at de så min audition i 2004. Jeg så hele oplevelsen som en kæmpe mulighed, hvor jeg fik mulighed for at rejse og stifte nye venskaber over hele verden.

Efter din optræden lavede du tre albums. Det er flere albums, end mange andre, som når langt i American Idol, når at lave. Er du tilfreds med dine musikalske resultater? Håber du på at lave mere musik?

Jeg nyder stadig at synge som hobby, men jeg ser det ikke mit fokus i fremtiden. Jeg er helt sikkert tilfreds med mine musikalske resultater. Jeg prøvede noget nyt og fik meget ud af det. Jeg vil ikke bytte denne oplevelse for noget andet.

Noget af det, vi bedste kan lide ved poker, er hvor mange forskellige mennesker bliver interesseret i poker. Hvordan startede du med det?

Jeg begyndte med poker for 10 år siden. Jeg husker stadig den første gang, jeg spillede, det var $2/$4 Limit Hold’em på Hilton i Reno. Jeg vandt et par hundrede dollars og blev hooked på spillet efterfølgende.

Jeg spillede også ret meget online, da det var tilladt i USA. Desværre har jeg ikke kunnet spille så meget efter Black Friday, kun når jeg har tid til at spille live.

Optimized NWM WilliamBike
Hung ved pokerbordet. Foto: Bicycle Casino

Hvad er din største oplevelse med poker? Og hvad er dine ambitioner?

Mit største øjeblik var, da jeg havde KK mod en modstanders TT på finalebordet i Rio Deepstack-turneringen. Det var en stor lettelse. Med hensyn til mine ambitioner, så vil jeg gerne spille WSOP Main Event næste år. Det er mit mål.

Du har fortalt meget om, at man ikke skal være negativ og fortryde ting i livet efter din optræden i American Idol. Har den attitude hjulpet dig i poker?

I poker er det meget vigtigt at håndtere modgang. Specielt når man spiller turneringer, da det er nemt at blive short-stack, og så er det naturligt at føle sig opgivende.

Men det er ikke en god følelse at have, da alt kan ske i poker. Hvis du spiller dårligt, når du heller ikke har heldet med dig, så får du heller ikke chancen for at vende det hele, når heldet er på din side igen.

Du må ofte blive genkendt ved pokerbordet. Hjælper dit image fra American Idol dig ved bordet? Ser folk dig som lidt af nem spiller? Og hvad kan folk forvente, hvis de spiller mod dig?

Det er lidt forskelligt. Nogle gang spiller folk mere ligetil mod mig, da de tror, jeg er en hobbyspiller. Andre gang prøver folk at bluffe mig, fordi de tror, at jeg er nem at skubbe af vejen.

Optimized NWM williamrandypaula
Hung sammen med American Idols dommerne Paula Abdul og Randy Jackson.

Derfor har jeg ikke en bestemt strategi at holde mig til. Det afhænger alt sammen af, hvordan de spiller mod mig.

Kender du noget til Malta? Har du været der før?

Nej, jeg har ikke været der før. Jeg kan se, at det er en smuk ø syd for Italien.

Vi har en karaoke-konkurrence i år for vores læsere, som kan vinde en pakke til Battle of Malta. Har du nogle anbefalinger til, hvordan de kan gøre deres bidrag bedre? Har du selv en favoritsang til karaoke?

Når du synger, er det sværeste at synge med hjertet. Det betyder, at det du synger matcher de følelser, du prøver at vise. Jeg har ikke en bestemt karaokesang som favorit. Jeg vælger bare sange, som jeg kan lide at synge.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse