Alle danskerne ude af WSOP Main Event

WSOP 2017 Day 2

Ronni Borg endte som bedste dansker ved årets WSOP Main Event som nummer 327 til $35k. 297 spillere er tilbage i turneringen.

Det bliver desværre ikke til hverken en dansk verdensmester eller finalebord ved årets WSOP Main Event.

De to tilbageværende danskere på dag 2, Ronni Borg og Morten ’VM’ Mortensen, måtte desværre forlade turneringen på dag 4. De kom ganske vist i pengene, men de er altså ude, inden Main Event for alvor bliver sjovt.

Morten Mortensen røg ud tidligt på dag 4, hvor der var 1.084 til start. Han måtte tage til takke med en placering som nummer 969 til $15.000.

Bedre gik det for Ronni Borg. Han fik en god start ved at doble op med J-J mod A-K, og ved spisepausen var han faktisk helt oppe i over 600k.

Desværre gik det ned ad bakke ved slutningen af dagen, og han skubbede for sine sidste chips fra small blind med A-K. Big blind havde uheldigvis Q-Q, og det coinflip tabte han.

Det gav en gevinst på $35.267 for en placering som nummer 327.

Bagstiv amerikaner i fokus

Det var den amerikanske spiller Mickey Craft, der skabte mest opmærksomhed på dag 4. Han kom en time for sent til bordene, og var bagstiv efter en hård fejring af sin gevinst i Main Event, men alligevel formåede han at give sig selv et rigtig godt udgangspunkt til i morgen.

Mickey Craft
Mickey Craft holdt sig til vand på dag 4.

Danielle ’Dmoongirl’ Andersen var ved Mickey Crafts bord og meldte om flere sjove episoder.

Først fortalte hun om, at da Craft mødte op en time for sent, fortalte han, at han stadig var fuld og havde kun sovet 45 minutter. Herefter lavede han et kæmpe bluff med 9-2 til at tage dagens første pot ned.

Senere blev han flyttet over på TV-bordet, hvor han lavede mange satsede træk, og stacken gik op og ned.

Det sluttede med en kæmpe pot på 1,6 millioner, som han vandt mod Travis Lutes, og han endte med 2,389 millioner chips.

Tidligere på sommeren kom Craft på finalebordet i $3k Limit Hold’em og fik en tredjeplads til næsten $70k. Det var hans klart største cash i karrieren, og nu er han garanteret yderligere $35k og kan måske se frem til en kæmpe gevinst.

Kenny Hallaert med fremme igen

Damian Salas fra Argentina sluttede dagen med den største stack på 4.678.000, tæt efterfulgt af Sebastian Comel med 4.198.000.

Sidste års November Niner Kenny Hallaert fra Belgien sluttede også med over 4 millioner chips, hvilket er nok til en tredjeplads i chipcounten.

Sådan ser det ud for top 10 i turneringen inden dag 5:

Kenny Hallaert4
Kenny Hallaert
  • Damian Salas - 4,678,000
  • Sebastian Comel - 4,198,000
  • Kenny Hallaert - 4,145,000
  • JP Kelly - 3,923,000
  • Richard Gryko - 3,559,000
  • Cosmin Joldis - 3,518,000
  • Colin Moffat - 3,086,000
  • Jonas Mackoff - 3,076,000
  • Eyal Maaravi - 3,030,000
  • Valentin Messina - 2,979,000

Også godt med fremme i turneringen af den tidligere November Niner Antoine Saout, det britiske stortalent Charlie Carrel samt Kathy Liebert, den første kvinde til at vinde $1 million i poker.

Blandt dem, der faldt i løbet af dagen, var Barry Greenstein, Barny Boatman, Dutch Boyd, Scott Seiver, Anatoly Filatov, Nam Le, Michael Tureniec, Nick Schulman, Gavin Smith, Matt Glantz, Jeff Lisandro og Sofia Lövgren.

297 spillere er fortsat med i turneringen, som fortsætter med dag 5 i aften klokken 22 dansk tid.

Finalebordet findes mandag aften/nat, og herefter er der et par dages pause, indtil finalebordet starter igen den 20-22. juli.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse