Alec Torelli udlever en drøm om frihed og poker

Alec Torelli Fabian Grubler
Alec Torelli. Foto: Fabian Grubler

Den 30-årige amerikaner Alec Torelli er en cashgame-pro, som udlever sin drøm. Pokeren er dog bare en del af drømmen.

Siden Alec Torelli begyndte med poker som 16-årig har han udviklet sig til at blive en stærk online-spiller under nicket ’traheho’ og deltaget i nogle af de største live-spil verden over.

Men det handler ikke bare om at adrenalinkicket ved at spille kort og vinde penge. Det er også chancen for at leve et liv, som de fleste kun kan drømme om.

Han rejser rundt 250 dage om året sammen med sin kone, og ved siden af pokerbordet er han også coach og blogger.

PokerListings mødte amerikaneren, mens han gjorde et stop ved 888Live Festival i Barcelona.

PokerListings: Er du kommet her specifikt for 888-turneringen?

Alec Torelli: Ja. Jeg kan godt lide 888 og deres kombination af poker og livsstil. Jeg kan godt lide turneringer, hvor det handler mere om bare poker, og en tur til Barcelona i foråret er bare paradis.

Alec Torelli 888live
Torelli deltog også i 888Live Festival i London.

I morges gik jeg ud i fire timer, og det føles som om, jeg er på ferie. Denne turnering kombineret med stedet og foråret er bare ”nuts”.

Jeg spørger ofte mig selv, om jeg ville tage et sted hen, hvis det ikke var for pokeren, og hvis svaret er ja, så er det en freeroll for mig. Selv hvis jeg taber i turneringen, vinder jeg stadig i livet. Og jeg elsker Barcelona.

Hvor meget tid tilbringer du i Europa?

Jeg bruger omkring fire eller fem måneder her. Min kone er italiener, og jeg har mange venner og familie her.

Det er på trods af, at min opvækst var typisk amerikansk som en tredjegenerations italiener i USA. Jeg lærte først italiensk, da jeg var 23 og flyttede til Italien.

Så jeg har familie i Italien og i Californien, men jeg bruger også to eller tre måneder om året i Asien. Nogle vil nok have det svært med at skifte mellem tre kontinenter, men for mig er det bare virkelig spændende.

Jeg kommer hurtigt til at kede mig, så jeg kan ikke blive et sted i for lang tid af gangen.

Din YouTube-kanal handler om poker, men det er også en slags vlog om at rejse?

Ja. Jeg spiller poker, og det er fantastisk, at jeg kan spille et spil, som jeg elsker, men sent fra et forretningsmæssigt synspunkt var det, der tiltrak mig til poker, den livsstil, som det kunne give mig: mobilitet, frihed til at flytte bopæl, fleksibilitet og mange muligheder.

Torelli Ostrig
Alex Torelli og fruen på cykeltur i Østrig.

Vi startede en ny YouTube-kanal ved navn Aces Abroad, som giver et kig bag kulisserne for vores livsstil og de forskellige lande, vi kommer forbi. Det er noget, som jeg virkelig gerne vil dele.

Jeg kan generelt godt lide at dele noget med andre og måske være inspirerende og have en positiv effekt på andre, som forfølger deres drømme og tror, at det er uopnåeligt og kun for super-rige mennesker.

Det synes jeg ikke er rigtigt. Jeg tror, at hvis du har visse prioriteter, arbejder hårdt og fokuserer på det rette, er alt muligt.

Jeg var personligt meget inspireret af Tim Ferriss. Han viste mig, at det handler ikke kun om spillet og penge, men også om personlig udvikling, og hvad du vil gøre med dine penge og din tid.

Hvis jeg kan være en inspiration til andre folk, vil det være ret sejt for mig.

alec torelli 31042
Føler sig heldig.

Udlever du en drøm?

Min drøm. Jeg tror ikke, at der er noget rigtigt eller forkert på den måde, du lever livet på.

Der er mange spillere, som bliver det samme sted som Vegas og har deres forretning der, og det er helt fint. Det er bare ikke noget for mig.

Jeg føler mig så heldig, at det er nærmest surrealistisk. Da jeg var 16 og begyndte med at spille, tænkte jeg aldrig på, at det kunne føre mig til dette.

Jeg så mine pokerhele og ønskede at møde dem en dag, og når så en af dem kommer op til mig i dag og siger, at de lige har set mig på YouTube, så føler jeg bare ”holy s***, det er så vildt”.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse