2011 Sep 19

Wissing klar til Partouche finalebord

Mads Wissing Andersen
Mads Wissing har chancen for at vinde en million Euro til November.
Af: Nichlas Hindsberg

Mads Wissing havde ingen problemer med at spille sig på finalebordet ved Partouche Poker Tour i Cannes. Han vil starte med fjerde flest chips til november.

I 2010 nåede Søren Kongsgaard finalebordet i turneringen, som mange betegner som den letteste vej til millionærstatus pga. de mange franske fisk, der har kvalificeret sig til turneringen for billige penge.

I år har vi så igen en dansker med på finalebordet, der ligesom WSOP main Event afvikles i november. Mads Wissing spillede sig stensikkert blandt de sidste ni, da alting flaskede sig for den dygtige danske tour specialist.

Med 2.144.000 chips sidder han med en komfortabel stack og et godt skud efter førstepræmien på €1 million. Han er allerede sikret €100,000 på nuværende tidspunkt.

Finalebordet er i bund og grund fyldt med unknowns, men chipleaderen er engelske Sam Trickett, der i år har markeret sig med en sejr i $100K Highrolleren under Aussie Millions og en andenplads efter Erik Seidel ved $250K Super Highrolleren samme sted. To præstationer der samlet gav Trickett tæt på $3 millioner.

De ni finalister er:

1. Sam Trickett 2.605.000
2. Alexandre Coussy 2.473.000
3. Salman Behbehani 2.446.000
4. Mads Wissing 2.144.000
5. Mustapha Kanit 2.047.000
6. Roger Hairabedian 1.890.000
7. Oleksii Kovalchuk 1.626.000
8. Ilan Boujenah 1.241.000
9. Alexander Dovzhenko 944.000

Kommentarer

0
  1. Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar