2011 Jul 13

WSOP Main Event 2011: Pokerdronningen dansk chipleader

2010 01 16 PernilleRavn889small
Den danske pokerdronning
Af: Nichlas Hindsberg

Alle spillere har nu været gennem to dage ved WSOP Main Event 2011 og efter en hviledag mødes alle resterende spillere under samme tag torsdag. Pernille Ravn er indtil videre bedste dansker, men også et par online kometer er fint med.

1,080 spillere klarede sig videre fra dag 2B og 820 spillere klarede sig videre fra dag 2A. Samlet giver det 1900 spillere, der alle kan gå hen og blive den nye verdensmester. Først får alle dog lige en hviledag inden det for alvor går løs på torsdag, hvor feltet ved WSOP Main Event 2011 er samlet for første gang.

Bedst af alle 1900 spillere er indtil videre utrolige Ben Lamb, der allerede har vundet en event, blevet runner-up i en anden og har cashet yderligere to gange ved dette års WSOP. Han ligger dog kun nummer to på POY leaderbordet efter Phil Hellmuth, men har med 551,600 chips et godt udgangspunkt for at få flere points i det kapløb.

Der har ca. været 50 danskere med i WSOP Main Event 2011, men det antal er selvfølgelig blevet decimeret en hel del efter to dages hård poker. Alligevel er der lidt grund til optimisme, da både Pernille Ravn, Mickey Petersen og Rasmus Sibas klarede sig videre fra dag 2B med velvoksne stakke.

Bedst er Pernille Ravn, der fra et udgangspunkt fra starten af dag 2B uden specielt mange chips, fik akkumuleret exceptionelt godt og sluttede dagen i 172.000.

De to online tour chefer og venner Mickey Petersen og Rasmus Sibast ligger side om side med henholdsvis 150.000 chips og 149.000 chips.

Alt i alt er omkring 10 danskere videre til dag 3, der altså begynder torsdag.

Pengene begynder ved 693 spillere, hvor man vil få $19,359 og ender ved finalebordet, hvor vinderen løber afsted med $8,711,956.

Kommentarer

0
  1. Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar