WSOP Main Event 2011: Bønding alene
Seks dages spil ved WSOP Main Event har resulteret i at alle danskere på nær Lars Bønding er blevet elimineret fra turneringen. Kun 56 spillere står mellem ham og et verdensmesterskab.
Dag 6 ved WSOP Main Event havde to danskere til start. Lars Bønding med en god stack og Thomas Lyngvang Pedersen med en lille stack.
Desværre holdt Lyngvangs stack ikke hele dagen og han var en af de 85 mand, der blev sorteret fra. En flot placering som nummer 104 gav ham $54.851.
Lars Bønding derimod, der har været WSOPs mest flittige dansker, startede dagen med godt $3 millioner chips, hvilket var et langt over average. Han sluttede også dagen med godt $3 millioner chips, men denne gang er det et lille stykke under average.
Han er med de 3,370,000 også placeret lige midt i feltet på en 26. plads, men med blinds på 25000/50000, så har Bønding masser af tid. Den fornemme struktur, der selvfølgelig også gør at koncentrationen skal holdes i mange dage, indbyder på mange måder til det bedste pokerspil i verden. Og netop derfor regnes denne turnering også som den ultimative turnering.
I toppen finder man utroligt nok igen Ben Lamb. Manden har haft et utrolit WSOP med sejr, andenplads og et finalebord og overtager nu med dette run førstepladsen på POY Leaderbordet fra Phil Hellmuth.
Han sidder med 9,980,000 på andenpladsen et godt stykke efter chipleaderen Ryan Lenaghan med 12,865,000.
Af andre interessante navne stadig med i turneringen kan nævnes Sebastian Ruthenberg, Per Linde, Erick Lindgren, JP Kelly, David Bach og Tony Hachem.
I aften spilles der ned til 27 spillere, så lad os håbe Lars Bønding fortsætter rejsen mod November Nine.
Kommentarer
0Ingen kommentarer endnu