WSOP Main Event 2011: $8.711.956 til vinderen
De første to startdage var lidt skuffende set med arrangørernes øjne, men på de sidste to startdage har folk været helt vilde med at lægge $10.000 og deltagerantallet nåede derfor næsten op på 7000 spillere.
Jonathan Duhamel vandt WSOP Main Event i 2010. En sejr der gav canadieren $8,944,310.
Vinderen af WSOP Main Event kommer ikke til at få helt så meget, men alligevel tæt på.
Deltagerantallet på 6865 har kreeret en samlet præmiepulje på $68.650.000. Af den pulje tager arrangørerne godt $4 millioner og det betyder at vinderen en gang i november kan gå hjem med $8.711.956. De otte bedste spillere vil også i fremtiden kunne kalde sig dollar millionærer.
Hvis man tænker på Black Friday og dens betydning for poker verden over, så må man sige at WSOP nærmest ikke har mærket noget til det, når man kigger på antal af spillere i turneringerne.
Stort set alle events har haft flere spillere end sidste år og Main Event når tæt på. I 2010 betalte 7319 spillere $10.000 for at spille Main Event og i år er det tal altså 6865. Det tal er utroligt højt, når man tænker på at Full Tilt Poker ikke har sendt spillere afsted og at PokerStars heller ikke har sendt deres sædvanlige omkring 2000 kvalifikanter til Las Vegas.
Pokeren lever åbenbart i bedste velgående på trods af en meget turbulent periode online.
Den danske delegation ved Main Event er også ganske imponerende til WSOP Main Event, præcis som den plejer at være. De første par dage var der ikke så mange med, men specielt dag 1D har været godt besøgt af danskerne. Faktisk spillede mere end 30 danskere denne dag, hvilket bringer det totale antal danskere i Main Event op på mere end 50 spillere.
Højst overraskende er det dog at Gus Hansen slet ikke stiller op.
Kommentarer
0Ingen kommentarer endnu