WSOP Main Event 2011: Bønding hænger i
Bare en dag mere skal der spilles før November Nine er fundet. Lars Bønding er blandt de resterende 22 spillere, men skal ud og gamble, hvis han skal nå det forjættede finalebord.
Lars Bønding har siden dag 6 været eneste danske islæt i Main Event, men han har til gengælg været godt spillende og har i flere omgange været en del af top 10.
På dag 7 startede Lars Bønding rigtigt godt og chippede op fra hans godt 3 millioner chips til på et tidspunkt at være over 8 millioner. Blandt andet en hånd med KK vs AK gav "Bond" de mange chips.
Desværre kunne han ikke finde fold knappen senere på dagen, da han med AK på hånden og et es på bordet blev mødt af et tungt bet på riveren og måtte se sig slået af modstanderens to par med AQ.
Derefter var det lidt anderledes poker Bønding skulle spille med all-in skub i de rigtige situationer. Heldigvis gik de alle i gennem og han sluttede trods alt lige over 4 millioner chips. Det placerer ham på en øjeblikkelig 20. plads, hvilket også betyder at han skal ud og gamble lidt i aften, hvis han vil være en del af November Nine.
Lars Bønding er allerede sikret $302,005 og det næste pay jump er ved 18 spillere.
En anden utrolig historie ved årets Main Event er David Sands og Erika Moutinho. De er kærester og var begge stadig med i turneringen har på dag 7. De sad sågår side om side ved feature table og de formåede at blive slået ud som nummer 30 og 29.
En præstation der samlet gav kæresteparret næsten $500K
Chipleader og med bedste udgangsposition til at nå finalebordet er russiske Anton Makiievskyi med 21,045,000 chips.
Kommentarer
0Ingen kommentarer endnu