WPT Championship - Doyle buster den tyske snyder
WPT Championship på Bellagio nærmer sig sin afslutning. 15 spillere kæmper for at hive den prestigefyldte titel hjem.
WPT Championship med sit buy-in på $25.000 er en af verdens mest prestigefyldte turneringer og derfor også en af dem alle proerne helst vil vinde. Førstepræmien er altid gigantisk (i år $1.6 millioner) og feltet er spækket med stjerner.
Fire dage er blevet spillet nu og vi havde Theo Jørgensen med en enkelt dag. Han bustede jo uheldigt nok til Scott Seiver med QQ vs AK på dag 1. Scott Seiver har i øvrigt holdt fast i de chips og ligger stadig i top 5 inden dag 5 begynder senere i dag.
På dag 5 vil 15 spillere kunne pakke deres poser op og hive chips ud af dem og fortsat sidde med drømmen og titlen som WPT Championship Champ.
Bedste udgangspunkt til den titel har Galen Hall med næsten 3.5 millioner chips. Efter ham følger Sam al Sayed, Roger Teska, Scott Seiver og Shannon Shoor.
Heldigvis for turneringens skyld er Partouche Poker Tour snyder Ali Tekintamgac ikke længere med. Han blev bemærkelsesværdigt og passende nok elimineret af Pokerens Grand Old Man Doyle Brunson. Og det faldt i god jord hos andre pokerspillere.
"How fitting that @TexDolly busted the euro cheater guy in the @WPTChamp imagine Doyle 40 years younger pulling out a pistol and blasting him," lød det på Jason Merciers Twitter efter elimineringen.
Og Texas Dolly måtte også indrømme at han ikke rigtigt stolede på snyderen.
"Had a talk with the European "cheater." He swore to me he didn't do it. Also said @RealKidPoker has a big mouth. I have to side with Daniel."
Kommentarer
0Ingen kommentarer endnu