Sådan skifter du til turneringer fra cash games

The Tournament Room

Turneringer er en helt anden boldgade end cash games

Du bruger de samme 52 kort og det er de samme poker regler, men din spillestil kan ændre sig dramatisk alt efter, hvor i turneringen du befinder dig.

Hvis du føler dig hjemme i cash games og beslutter dig for at tage springet til turneringer, er der et par justeringer, du skal tænke over, hvis du vil være en vindende spiller.

Din stack er begrænset

Dette er klart den størst mentale forhindring at komme over for en cash game spiller. Din stack er begrænset. Det vil sige at når dine chips er væk, så er du ude.

I et cash game, kan du bare reloade, som du lyster, men i en turnering får du de chips du starter med og så er det op til dig derfra. Når du har tabt dem, så er du ikke med mere.

Fordi du kun har et begrænset antal chips, så er det optimale spil lidt anderledes.

I turneringspoker er du tvunget til at spille lidt tightere, da man ikke har den frihed at kunne reloade. Du kan ikke bare kaste rundt med dine chips, da de er din livline – de skal beskyttes.

I et cash game er det en god idé at involvere sig i situationer, hvor du måske kun er lidt +EV, for selv om du taber på kort sigt, så vil du i længden vise en profit.

Det er modsat i turneringer. Her skal du ikke involvere dig i situationer, hvor du kun er lidt +EV. Taber du her, så er du færdig.

Tænk på det sådan her: en rig gambler tilbyder dig et coinflip med 1.5-1 på $100 i dag eller 4-1 i morgen for de samme $100. Har du kun $100, skal du sige nej tak til det første flip og tage i mod de bedre odds dagen efter.

Dette er selvfølgelig fordi, hvis du accepterer det første bet og taber, så har du ikke muligheden for at lave et flip med mere +EV næste dag.

Dette er turneringspoker. Indimellem skal du folde i situationer, der involvere alle dine chips og du måske er lille favorit, da du vil være ude, hvis du kalder og taber og derfor ikke længere vil være i stand til at udnytte muligheder, hvor din EV er bedre.

Blinds stiger

Ja, det er chokerende, jeg ved det. Blinds stiger i forudbestemte intervaller i turneringer. De stiger for at fremtvinge action, så spillerne ikke bare kan sidde og vente på esser hele dagen.

Når blinds stiger, så ændrer forholdet sig mellem spillerens stack og blinds sig også. Det betyder, at spillerne er tvunget til at spille hænder for at holde sig oven vande. Det betyder igen at spillere bliver slået ud.

For dig betyder det at du skal være mere aktiv, når blinds stiger. Spiller du normalt cash games, så er du måske kun vant til at spille med 100BBs eller mere. I en turnering er du tvunget til at mestre flere forskellige stack størrelser.

At stjæle blinds

Selvom du starter turneringen med at spille tight, så bliver du nødt til at løsne op, når blinds stiger.

En stor del at strategien i turneringspoker er det at stjæle blinds. Man stjælerogså blinds i cash games, men her får man måske kun 2% ekstra til sin stack. I en turnering, når blinds er høje, kan man måske lægge 10% eller mere til sin stack.

Der er to vigtige faktorer at tænke på, når man skal stjæle blinds: position og styrken af hånden. De fleste stjæler i sen position for så er der færre spillere, der kan sidde med en god hånd.

Hænder du vil stjæle med er hænder, der har nogen værdi efter floppet. Eksempelvis er 7 8 bedre end J 2. For bliver du kaldt, så spiller den første hånd meget bedre end den anden på floppet.

Det er essentielt at fodre din stack med ekstra chips via steals, hvis du vil have nogen form for succes i turneringspoker. Så øv dig i at stjæle med semi-bluff hænder i sen position.

Resteal og flod equity

Du ved at dine modstandere raiser light for at stjæle blinds og dermed ved du også at ikke alle deres hænder kan modstå et stort pres.

Hvis en modstander raiser hver gang fra knappen, så bare vælg en hånd og reraise ham som et resteal. Meget ofte vil de folde og du har fået endnu flere chips.

Når du prøver at stjæle eller laver et resteal, så skal du have fold equity. Du har ofte en hånd, der er langt bagude, hvis du bliver kaldt. Så du kan kun lave resteals, hvis der er en mulighed for at din modstander folder.

Mange spillere forsøger at lave resteals uden at lægge mærke til at modstanderen får 2-1 odds eller bedre. Ingen god spillere folder, hvis han får odds 2-1 før floppet.

Så lad være med at overdrive. Sørg for at have fold equity ellers giver du bare dine chips væk.

Boblen og pengene

Så snart du har lavet lidt penge i cash games, kan du bare forlade bordet. Sådan er det ikke i turneringer. Du spiller indtil, der kun er en spiller tilbage.

Normalt får omkring 10% af spillerne penge og det vil sige at 90% må gå tomhændet hjem.

Det kreerer en unik situation, man kalder for ”money bubble”. Når pengene nærmer sig, vil spillere med små stacks spille tight for at klemme sig med i pengene.

Og selvom 10% bliver betalt, så skal man tænke på at vinderen oftest får mellem 30%-50% af præmiepuljen. Derfor bør det være det, du går efter og ikke bare at komme i pengene.

Brug pengeboblen til at øge dine stack. Find ud af hvilke spillere, der er bange for ikke at komme i pengene og sæt pres på dem. De gode spillere ser boblen som et tidspunkt, hvor det er tid til at samle chips mens dårligere spillere bare sidder og venter på boblen sprænger.

Dit mål er at vinde turneringen. De fleste penge ligger i toppen, så hvis du altid spiller for at vinde, vil du også lave flere penge i det lange løb end du ville, hvis du hele tiden bare forsøgte at klemme dig i pengene.

Boblen er det bedste tidspunkt i en turnering til at akkumulere chips, så udnyt det!

Det er kun poker

Selvom der er store forskelle mellem de to typer af poker, så er det jo faktisk bare det samme spil. Altså et spil, hvor du skal spille solid poker, spille i position og holde øje med dine modstandere.

Når du tager bedre beslutninger end dine modstandere, så har det ingen betydning, hvilken type af spil du spiller - du vil nemlig altid vinde.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse