PokerStars og Full Tilt får domæner tilbage
Full Tilt Poker og Pokerstars har fået deres .com domæner tilbage for at muliggøre tilbagebetalingen af de amerikanske spilleres indeståender.
I fredags besluttede Manhattan U.S. attorney at sagsøge ejerne af flere store pokersider i USA. I samme åndedrag blev deres domæner inddraget af FBI og man kunne nu læse en besked fra netop FBI på disse domæner.
Nu har PokerStars og Full Tilt Poker så indgået et forlig med det amerikanske justitsministerium, der betyder at amerikanske spillere kan begynde at bede om deres penge direkte fra hjemmesiden.
De får altså stadig ikke lov til at spille om penge, men nu er der trods alt lys for enden af en ellers meget mørk tunnel for de amerikanske spillere.
Det amerikanske justistsministerium påpeger samtidigt at det aldrig har været meningen at frysse kontier og at de forventer at pokersiderne tilbagebetaler spillernes penge. De siger, de vil arbejde med pokersiderne for at få tilbagebetalt pengene til spillerne.
Absolute Poker arbejder i øjeblikket også på at indgå et forlig, der sætter dem i samme båd som PokerStars og Full Tilt Poker.
Kommentarer
0Ingen kommentarer endnu