2011 Sep 11

Episk sejr til Timex

Timex
Mike 'Timex' McDonald
Af: Nichlas Hindsberg

Unge Mike 'Timex' McDonald gav sig selv en tidlig fødselsdagsgave, da han tog sig af anden afdeling af Epic Poker League.

Sejren indbringer den nu 22 årige Mike McDonald tæt på $800K og dyb respekt for at kæmpe sig tilbage på et meget stærkt finalebord.

Fra finalebordets start lignede det ikke at 'Timex' i sidste ende skulle stå som sejrherre på Palms Casino i Las Vegas. Han var short stack og spillerne med de store stakke var Erik Seidel, David Steicke og Isaac Baron.

Men unge McDonald fik kæmpet sig tilbage og med fire spillere tilbage doblede han op flere gange gennem franske Fabrice Soulier. Fabrice Soulier havde dog alligevel chips nok til at kunne eliminere årets varmeste turneringsspiller Erik Seidel på fjerdepladsen.

Soulier selv fik 'Timex' skovlen under kort tid efter og så sad kun David Steicke i vejen for den episke sejr.

Et decideret flip om turneringen med 66 vs AQ vandt 'Timex' og dermed var det hele så godt som afgjort. Et chiplead på 20-1 fik han ikke formøblet og derfor kunne 'Timex' føje endnu en titel til samllingen.

 

Kommentarer

0
  1. Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar