19-årig spanier vinder WSOPE Main Event

WSOP Bracelet Winner Adrian Mateos

Adrian Mateos eliminerede fire ud af fem på finalebordet og kunne fortjent sikre sig en bracelet og en gevinst på 1 million euro efter en langvarig heads-up.

WSOP-direktør Ty Stewart nævnte i et interview forleden, at hans WSOPE-højdepunkt stadig var Annette Obrestads sejr i 2007.

Det faktum, at den norske jente kun var 18 år og dermed under aldersgrænsen på 21 år til at komme ind på casinoerne i Las Vegas beviste, at WSOPE har sin berettigelse, mente Stewart.

Det beviste WSOPE igen i nat, da endnu en mindreårig ifølge de amerikanske myndigheder snuppede sejren i WSOPE Main Event. Den 19-årige spanier Adrian Mateos var chipleader inden starten på de to sidste dage, og bortset fra et enkelt down-swing i heads-up’en var han den alt-dominerende spiller på finalebordet, der også talte profiler som Benjamin Spindler, Dominik Nitsche og Fabrice Soulier.

Mateos formåede at eliminere fire af de sine fem modstandere på finalebordet, så det var ganske fortjent, at han kunne tage en bracelet og 1 million euro i førstepræmie.

Først gik det ud over den ultra-aggressive Benny Spindler, som var blevet shortstack og gik ind med et par i damer. Mateos havde nosserne til at kalde med K-T, og det blev han belønnet for, da der kom en konge på river.

French Rail2013 WSOP Europe
Franske Fabrice Soulier var tæt på en hjemmesejr.

Lidt senere gik det ud over finalebordet eneste amerikanske deltager, Ravi Raghavan. Han gik all-in, da han havde en royal flush draw på floppet, men igen var heldet med Mateos, som havde ramt to par.

Tyske Dominik Nitsche viste også tænder undervejs på finalebordet, som han førte en overgang. Hans aggressive stil kom dog til at koste til sidst, og da han kom helt ned under en million chips kom han all-in med 9 8 mod Mateos’ A 7.

Den duel vandt Mateos, og så var spanieren heads-up mod den erfarne franske pro, Fabrice Soulier.

Det endte med at blive en maratonforestilling på fire timer, hvor en sejr til Soulier en overgang lå lige til højrebenet. Men Mateos kom godt igen, og et godt stykke ud på natten til lørdag endte det hele.

I dagens hånd nummer 294 raisede Mateos 275.000 chips på et flop med 4 J 9. Soulier skubbede for sine resterende 2,2 millioner chips, og efter en længere tur i tanken kaldte Mateos.

Soulier: 9 8

Mateos: A K

Det forløsende kort kom allerede på turn med K, og der var ingen hjælp at hente for Soulier på river med 5.

- Det var en hård heads-up. Jeg startede rigtig godt, men Soulier spillede virkelig godt og doblede op gennem mig.

- Så ændrede jeg min strategi og begyndte at spille mindre pots, og da jeg samtidig ramte oftere blev det hele bedre, og jeg formåede at vinde, fortalte en træt Adrian Mateos på spansk efter sejren.

Se et interview med vinderen af WSOPE Main Event herunder.

 


 

Resultatet for finalebordet

  • 1. Adrian Mateos – €1,000,000
  • 2. Fabrice Soulier – €610,000
  • 3. Dominik Nitsche – €400,000
  • 4. Jerome Huge – €251,000
  • 5. Ravi Raghavan – €176,000
  • 6. Benny Spindler – €126,000
  • 7. Andrei Konopelko – €101,000
  • 8. Shannon Shorr – €77,500

Note: Finalebordet var oprindeligt på otte spillere, men da elimineringerne faldt hurtigt på dag 4, blev det besluttet at spille ned til seks spillere.

    Formularen ikke udfyldt korrekt!

    Fejl i kommentar

    Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

    Ingen kommentarer

    ALTERNATIV CASINO
    Pokerside rangering Bonus
    1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse