11 måder at bruge din BOM-gevinst på Malta

Share:
12 august 2016, Skrevet af:
11 måder at bruge din BOM-gevinst på Malta

Tillykke, I er nu i pengene! Når du har hørt disse ord til årets Battle of Malta er det tid for dig at vende tilbage til denne artikel, for vi har et par tips til dig, der ikke ved, hvad du skal bruge gevinsten på.

Ja, vi ved det, bankroll-management er vigtigt, men du er på en rigtig ferieø i midten af Middelhavet, og det er vigtigt at have det sjovt.

Så hvis har pengene klar og tid til at nyde Malta (det vil du!) lidt ekstra, så har vi her 11 bud på, hvordan du kan gøre din tur til Malta uforglemmelig.

€9 – Besøg Ggantija-templet

På Maltas næststørste ø Gozo har man faktisk nogle af de ældste menneskeskabte bygninger i verden. Det skulle faktisk være verdens næstældste fritstående bygning, selvom der kun er ruiner tilbage her 5.500 år senere.

Ggantija templer2

Ggantija-templerne er 2000 år ældre end Gizeh-pyramierne, og der er mange myter omkring dem, da man ikke helt ved, hvad templerne er bygget til, og hvem der har bygget dem.

Stedet er på UNESCOs Verdensarvsliste, så allerede det gør dem et besøg værd.

For at komme til Gozo skal du enten med færgen eller tage en privat båd.

€30 – På hesteryg ind i solnedgangen

horses

Vil du føle dig som en rigtig cowboy fra Texas, der rider ind i solnedgang på en hest? Eller ville det bare være sjovt at have en hat på ligesom Doyle Brunson?

Måske er det bare en god måde at forkæle din bedre halvdel, efter du har siddet 20 timer ved et pokerbord. Dette er en god måde at kompensere lidt på det.

Man kan komme op på hesteryggen i det nordøstlige Malta, hvorfra man kan se solen gå ned over Gozo.

€59 – Se kulisser fra Game of Thrones

Den berømte TV-serie Game of Thrones er blevet filmet forskellige steder i verden, men specielt i de første sæsoner er meget af det optaget på Malta.

GOT wedding Malta

King’s Landing, Red Keep, Maegor’s Holdfast, Shadow Cliffs, Red Waste er alle virkelige steder på Malta, og hvis du er fan af serien bør du helt sikkert tage på denne guidede tur.

Malta Film Tours henter dig ved dit hotel om morgenen og tager dig så med rundt på Malta for at se kulisserne.

Ekstra: I den første sæson blev brylluppet mellem Khaleesi og Khal Drago filmet ved Azur-vinduet, en af de største seværdigheder på Gozo (og Malta generelt).

Det er et fantastisk flot sted, men det er ikke inkludereret i den guidede tur.

€100 – Bliv falkoner for en dag

Hvis du har et almindeligt job, som du er glad for, så er du heldig. Det er ikke alle, der er det.

falconry

Men når du nu er på eventyr på Malta, så var det måske noget at prøve et meget specielt job, nemlig som falkoner.

For €100 kan du bruge dagen på at lære at blive falkoner. Du får indsigt i de forskellige teknikker, og hvordan du kan træne falkene, så de lystrer dine kommandoer.

Ved slutningen af dagen får du et certifikat, som du kan vise til dine venner derhjemme som bevis på, at du kan styre en rovfugl. Måske er det vejen til et karriereskift, hvis du ikke er glad for dig arbejde?

€235 – Flyv et fly

fly a plane

I Malta findes der firmaet Sky Peorple, der har et par små fly med plads til 2-4 personer. Og du kan få lov til at flyve dem, også uden fylcertifikat.

Vælger du Premium Trial Flight får du 90 minutter med en flyveinstruktør, hvorefter I flyver rundt over Malta, og du udfører et par manøvrer under hans kyndige instruktion.

Malta er fantastisk at se ovenfra, så alene det vil give dig en mindeværdig oplevelse.

€250-500 – Lej en limousine

 

stretch hummer

Når du nu har noget at fejre (=din gevinst), så skal det ske med stil! Og en rigtig baller-måde at gøre det på, er at køre i triumftog gennem Maltas gader i en limousine, så folk virkelig bliver opmærksomme på dig.

Der er et firma i Malta, der udlejer limousiner, blandt andet en Lincoln Town Car, en Chrysler 300 og en 10 meter lang Hummer, selvfølgelig alle med TV, AC, lædersæder og minibar. Du skal bare selv sørge for pigerne, der skal med op at køre

Tager du Hummeren, koster det bare €250 i timen, hvis I er 10 personer. God tur!

€1.000 – Cocktails om bord på en båd

Forestil dig at sidde med en Mojito på dækket af et skib, mens I sejler på de azurblå bølger med solnedgangen i baggrunden?

catamaran

Som vinder kan du nemt gøre dette, da man for bare €1.000 kan leje en katamaran med plads til dig og alle dine venner. Inkluderet i lejen er en kaptajn og mandskab samt mad - mojitoen skal du nok selv betale for.

Du bestemmer, hvor I skal sejle hen, men en tur i den smukke Blå Lagune og en tur langs kysten er en sikker vinder.

€10,000 – Køb en Luzzu

En Luzzu er en traditionel maltesisk fiskerbåd i spraglede farver og med Osiris øje på boven.

Maltese luzzu

De er på mange måder et symbol på Malta, og du ser dem overalt på øen. Der er stadig fiskere, som bruger dem, men Luzzuen er også blevet populære blandt rigmænd – og måske BOM-vindere.

For omkring €10.000 kan du købe en Luzzu, der dog skal sættes lidt i stand. Så kan du også få lov til selv at vælge farverne.

€100.000 – Køb en lejlighed

Malta er et attraktivt sted at bosætte sig i øjeblikket, da flere spillevirksomheder flytter til øen. Derfor er en lejlighed en god investering.

luxury apartment

Vinderen af Battle of Malta sidste år fik lidt over €100.000, hvilket er nok til at købe en fin lejlighed i Malta. Ejendomspriserne er dog noget højere i St. Julian’s og Sliema, hvor Battle of Malta spilles.

Der bygges meget på Malta i øjeblikket, så der er et bredt udvalg af ejendomme at vælge imellem.

€650.000 – Få maltesisk pas

 

malta citizenship sale

Der er folk, som rejser til Malta på ferie og aldrig kommer tilbage. Som EU-borgere er det jo ikke noget problem for os danskere, men for andre er det lidt sværere at bosætte sig der.

For nogle år siden skabte man i Malta muligheden for at købe sig til et maltesisk statsborgerskab. Det er officielt en del af et investeringsprogram, hvor man prøver at tiltrække flere investorer udenfor EU.

Specielt mange russere har betalt €650.000 for at få et maltesisk pas, og derudover skal man også købe en ejendom for mindst €350.000 på Malta i løbet af de første seks måneder.

Så du skal nok vinde Battle of Malta et par gange for at betale for alt dette.

€1.200.000 – Lej super-yachten Kismet

Dette kan du altså også gøre uden at have vundet BOM. Se det mere som et langsigtet mål. For €1,2 millioner køber du ikke yachten, men du kan leje den i en uge med maksimalt 12 personer om bord.

kismet luxury yacht

Kismet er omkring 100 meter lang, der er hele 28 ansatte om bord, og der er alt fra en indendørs svømmepøl, en basketballbane og en landingsplads til en helikopter.

Ok, det er nok lige lidt for meget for dig, men uanset hvad du gør med din gevinst, bør du sørge for at bruge dem på noget sjovt og minderigt. Tillykke!

Share:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer