10 uundværlige Texas Hold’em-træk: Reverse tell

phil hellmuth 2915
Phil Hellmuth sidder sikkert med 2-9 offsuit her.

Snyd dine modstandere ved bevidst at bruge tells i situationer, hvor de betyder det modsatte.

Der er et par enkle træk, som kan gøre en verden til forskel, hvis de bliver brugt rigtigt.

I denne strategiserie for begyndere ser vi nærmere på disse træk, og hvordan man udfører dem i praksis, så det afspejler sig på bundlinjen.

Denne gang vil vi komme nærmere ind på, hvordan man snyder sine modstandere med et ”reverse tell”, altså et omvendt/modsat tell. Det forvirrer modstanderne og får dem svært ved at tage den rette beslutning.

Ved at kunne bruge et ”reverse tell” rigtigt kan du få dine modstandere til at folde den bedste hånd eller skubbe stakken ind mod midten, når du sidder med den bedste hånd.

Hvad: Man viser bevidst falske informationer (tells) for at få modstanderen til at tro, at din hånd er stærk eller svag.

Hvorfor: Der er mange forskellige tells, som pokerspillere holder øje med. Ved at foregive disse tells på det rigtige tidspunkt, kan du få indflydelse på din modstanders tanker.

Hvor: Hvis du skal lykkes med et reverse tell, skal din modstander være på udkig efter tells, hvilket typisk betyder, at det er en erfaren og tænkende spiller.

Hvornår: Det normale tidspunkt at bruge et reverse tell på er, når du har lavet et stort bet eller raise, og din modstander skal bestemme sig for at kalde eller folde.

Daniel Negreanu
Tænkende spillere som Daniel Negreanu er oplagte ofre for et reverse tell - hvis du tør!
 

Reverse tells for begyndere

Essensen i et reverse tell er at kunne få indflydelse på din modstanders træk ved at give ham/hende falske informationer.

Hvis du ved, at din modstander f.eks. har læst Joe Navarros Read’Em and Reap, kan du drage fordel af det, han har lært om poker tells.

Navarro hævder, at spillere knytter sig mere fysisk til deres kort og chips, når de har en stærk hånd, og det modsatte sker, når de har en svag hånd.

Så næste gang du bluffer dig all-in, og din modstander tænker længe over sin beslutning, kan du læne dig ind over bordet og holde godt fast på kortene, som om de er dine bedste venner.

Avancerede reverse tells

Sådan et trick som ovennævnte lykkes nok kun en gang mod samme modstander, så det næste niveau i reverse tells gælder det om at gøre det over en hel session.

Sørg for at de andre spillere lægger mærke til en speciel adfærd eller tell, du laver, og så kan du bruge det senere hen i spillet.

For eksempel hvis du får en monster-hånd og value-better eller raiser, kan du pludselig begynder at snakke om et eller andet for at få opmærksomheden væk fra hånden.

Hvis du tror, at din modstander har fanget dette, så kan du prøve at gøre det næste gang, du laver et stort bluff.

Et reverse tell er ikke idiotsikkert, men det sker jo ofte i poker, at spillere er i problematiske situationer. Nogle gange kan du hjælpe dem lidt på vejen til at tage den forkerte beslutning.

Theo Jorgensen

Fem almindelige tells, der kan vendes om

Næsten alle tells kan bruges til egen fordel, hvis man bruger dem bevidst.

Hvis et tell normalt viser, at du har en monsterhånd, så kan du bruge det, hvis du bluffer og prøver at få din modstander til at folde.

Og hvis det omvendt betyder, at du har ingenting, så vis det når du better eller raiser med nuts.

Her er fem tells, du kan bruge bevidst

  • Stærk er svag, svag er stærk: De fleste spillere tror, at når en spiller har en stærk hånd, vil de virke svage for at forvirre modstanderen. Det modsatte er sandt, hvis der er nogen, som bluffer. Ved at bette og opføre dig selvsikkert og stirre din modstander ned virker du stærk.
  • Rysten på hånden betyder stærk hånd: Mange spillere, specielt begynder, bliver mere nervøse, når de har en stærk hånd, end når de bluffer. Derfor kan man med rette tro, at når en spiller ryster på hånden og/eller vrider sig i sædet, har han sikkert nuts.
  • Kigge væk på flop: Når en spiller ser floppet og omgående kigger væk, indikerer det, at han godt kunne lide, hvad der kom frem, og at han nu prøver at virke uinteresseret. Når en spiller kigger i lang tid på floppet, betyder det normalt, at der ikke var noget.
  • Kigger på chipsene: Modsat som ovenstående. Hvis spilleren kigger længe på chipsene betyder det ofte, at der er et bet på vej.
  • Sort snak: Hvis en spiller normalt taler meget selvsikkert og pludselig begynder at snakke sort eller med sproglige fejl, når der er gang i en stor hånd, så er det fordi, at han bluffer.

Reverse tell i praksis

Hvis du endnu ikke har set fidusen i et reverse tell, så se dette klip fra 1998 WSOP Main Event.

I den afgørende hånd mod Scotty Nguyen og Kevin McBride var der er et fuldt hus på boardet, ottere og nier.

Scotty havde en nier og fik McBride til at lave fejlen ved at kalde med de legendariske ord: “You call, it’s going to be all over baby.”.

Nguyen gjorde det modsatte af ”Stærk er svag, svag er stærk”. Han virkede stærk med en monsterhånd og fik McBride til at tro, at han var i gang med at bluffe sig til potten.

Se blandt andet interviewet til sidst, hvor McBride indrømmer, at han blev snydt af Nguyen’s tell.

 



Øvrige dele i denne serie:

Check-raise

Bluff-fangeren

Reverse tell

Semi-bluff

Soul read

Stop and Go

Set-mining

Squeeze play

Tre-trins bluffet

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer