10 uundværlige Texas Hold’em moves: Tre-trins bluffet

En af de mest effektive former for bluff er et tre-trins bluff. Det skal dog gøres med omhu og dets succes afhænger meget af, hvordan boardet udvikler sig.

Der er et par enkle træk, som kan gøre en verden til forskel i poker, hvis de bliver brugt rigtigt.

I denne strategiserie for begyndere ser vi nærmere på disse træk, og hvordan man udfører dem i praksis, så det afspejler sig på bundlinjen.

Nu skal vi se nærmere på tre-trins bluffet, der er pokerstrategiens ”gunslinger”. Skyd huller i din modstanders forsvar ved at bluffe i alle indsatsrunder, så de bliver nødt til at folde den bedste hånd.

Hvad: I et tre-trins bluff skal der bettes i alle indsatsrunder, normalt efter at have taget kontrollen over hånden ved at være pre-flop aggressor.

Hvornår: Et tre-trins bluff kan være effektivt mod alle på nær store calling stations, men det er et træk, som kan reserveres mod svære modstandere. For at kunne lave et tre-trins bluff på en effektiv måde, skal du være helt klar over, hvilke signaler du sender ud om din hånd, og om din modstander tror på det.

Hvor: For at kunne lave et effektivt tre-trins bluff skal du have chips nok til at kunne lave store bets på både flop, turn og river. Derfor kan dette træk kun bruges, hvis du spiller deep stack. Glem alt om trækket, hvis du spiller en MTT med 20 big blinds.

Hvorfor: I poker handler det meget om at kunne vinde pots, selv når din hånd er dårligere end dine modstanderes, og her er få træk mere effektive end et tre-trins bluff. Ikke kun kan du få modstanderne til at smide mellemgode hænder, men du kan også snyde dem, så de må mucke selv store hænder.

Sådan laver du et tre-trins bluff korrekt

At fyre tre bets af som et bluff er bestemt noget, som du bør tilføje i det spil, da du ikke kun vil vinde penge på det, men du vil også have en hånd, som gør dig sværere at læse. Dermed kan du også få fuld betaling, når du sidder med nuts.

Men hvis du gør det på den forkerte måde uden at forstå, hvorfor du gør det, kan det blive rigtig dyrt.

De vi formoder, at disse koncepter er nye for dig, vælger vi at gøre det simpelt og fokuserer på situationer, hvor det er godt at forsøge med et tre-trins bluff.

Fyr på floppet

Selv begyndere ved, at det er vigtigt at være den aggressive pre-flop, men det kan blive lidt tricky at beslutte sig for at lave bets efter floppet. Da tre-trins bluffet starter med et bet efter floppet, er det vigtigt at vide, hvilke boards du kan profitere på.

Poker Table
Hold godt øje med, hvad der kommer på boardet.
 

Da vi her taler om tre-trins bluff og ikke et value-bet i de tre indsatsrunder, vil vi her gå ud fra, at du ikke rammer noget på floppet.

Her skal du kigge på, om et floppe er koordineret eller ej. Et flop med J T 7 er koordineret, mens det modsatte er tilfældet med f.eks. K 8 2. Du skal gå efter de ukoordinerede flops, hvis du vil lave et tre-trins bluff.

Husk at tage i betragtning, at du som pre-flop aggressor har givet dine modstandere et indtryk af, at du sidder med de store kort. Så gå efter flops, som passer til den range, dine modstandere formoder du har.

Tryk på aftrækkeren på turn

Det er uhyre vigtigt at vide, hvornår du skal fortsætte med at bette på turn. Det afhænger af, hvordan boardet udvikler sig.

Det handler om at fyre den af på kort, som kan forbedre din formodede range og samtidig ikke hjælper dine modstandere. Her skal du igen håbe på høje kort, i bedste fald højere end det største kort på floppet. Kort som er bedre end det næsthøjeste kort på floppet kan også bruges.

En stor del af din modstanders range for at kalde floppet er mellemstore par og top par. Et hvilket som helst stort kort gør den slags hænder sårbare.

Kort som giver et par på boardet er ikke godt, så hold dig fra at fyre dit andet skud af.

Langskud på river

Phil Ivey
Selv Phil Ivey må overgive sig til et tre-trins bluff.
 

I den sidste indsatsrunde er det virkelig vigtigt at placere en indsats med den korrekte størrelse.

Husk på det, vi fortalte om ved turn, og tag det et skridt længere. Store kort, i bedste fald endnu et overkort er godt for et tre-trins bluff, mens kort som fuldender draws ikke er godt.

Samtidig skal du tage i betragtning, hvordan boardet udviklede sig på turn. Dine modstandere vil ofte kalde med et mellem- eller top-par på floppet og så få en draw-mulighed på turn, hvilket gør det muligt for ham at fortsætte på turn.

Hvis der på turn kom en masse draws på boardet, men riveren ikke fuldendte noget af det, så er det værd at fyre det tredje skud af.

Tre-trins bluff i praksis

Her kan du se, hvordan et tre-trins bluff fungerer i virkeligheden.

I denne episode af High Stakes Poker tre-better Tom Dwan fra big blinds og fyrer tre skud af i hver indsatsrunde mod Phil Ivey.

Ivey er tæt på at lave et vildt kald, men til slut må han også overgive sig til et tre-trins bluff.

 

 


 

Øvrige dele i denne serie:

Forsvar blinds

Check-raise

Bluff-fangeren

Reverse tell

Lette tre-bet

Semi-bluffet

Soul read

Stop and go

Set-mining

Squeeze play

Se også

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer