10 nye uundværlige Hold’em-træk: Re-steal

lederer2
Spot og stop tyven!

I et re-steal udnytter du gode spilleres tendens til at raise fra en tidlig position i et forsøg på at stjæle blinds.

Pokerlistings har allerede givet dig 10 uundværlige Texas Hold’em træk, og hvis du allerede har tillært dig disse, kan du gå i gang med yderligere 10 træk, der kan forbedre din bankroll.

Du vil lære, hvordan du bedre kan læse dine modstandere, og samtidig hvordan du gør det sværere for dine modstandere at læse dig. Det er uhyre vigtige færdigheder at lære i poker, og det vil afspejle sig på din bundlinje.

Nu skal vi se nærmere på re-steal-trækket. Det er lidt i stil med det lette tre-bet, som vi har skrevet om før, da det er træk, hvor du formår at få vendt en villans aggressive spil mod ham selv.

Da flere og flere spillere har kendskab til de basale træk i poker, vil man ofte se spillere raise meget fra sene positioner for at stjæle blinds, specielt i turneringer.

Ved at lære, hvornår det er profitabelt at lære at lave et re-steal kan du stjæle modstanderens raise samt blinds og antes.

Hvad: Re-steal henviser til et tre-bet, hvor du tror på, at en løs, aggressiv spiller har raiset for at stjæle blindsene.

Hvorfor: Gode spillere ved, at hvis der bliver foldet til dem eller tæt på knappen, kan de lave et profitabelt raise med en bred vifte af hænder. Dette gør dem sårbare, da deres hånd er sjældent stærk nok til at stå imod et tre-bet.

Hvornår: Et re-steal bruges oftest i turneringer og sit and gos, når blinds er blevet høje nok til at være værd at stjæle.

Hvor: Re-steal foretages oftest fra blinds til at forsvare sig mod raisende spillere i sene positioner, men du kan også gøre det, når du er i position.

Hvem: Trækket virker bedst mod gode spillere, da de vil oftest kunne raise-fold med marginale hænder.

Sådan udfører du et re-steal korrekt

Husk på: Hvis du laver et re-steal er det i realiteten et bluff, da du tror på, at du har en dårligere hånd end din modstander.

Tre-better du, når du tror på, at du har den bedste hånd, gør du det for værdiens skyld.

Daniel Negreanu
Du skal gå efter kloge og tænkende spillere, måske Daniel Negreau?

Ved et bluff kræves det, at din modstander folder, så du vinder potten, så det er vigtigt at forstå de faktorer, som får din modstander til at beslutte sig for at smide kortene.

Så hvis du skal have held af et re-steal, skal du vurdere den modstander, som du mistænker for at stjæle, dit bord-image og position, samt hvilke kort du sidder med.

Som begynder skal du samtidig også tænke på at have en plan for resten af hånden, hvis du bliver kaldt. Det er let at komme i problemer, når du er ude af position i en pot med et tre-bet.

At stjæle fra de der stjæler

Et re-steal afhænger af din modstanders forsøg på at stjæle blinds og antes. Så det gælder om at spotte tyven, når han viser sig.

Gå efter spillere, som generelt er gode. Mange af dem vil raise fra en tidlig position, da dette er et kendt træk blandt vindende spillere.

Det er også godt at udse sig løse og aggressive spillere, men pas på mod maniacs, der kan finde på at shove mod et tre-bet, og calling stations, som kalder med alt. Du skal gå efter kloge spillere, som er villige til et raise-fold med marginale hænder.

Læg mærke til spillernes aktioner efter floppet og gå efter spillere, som altid raiser fra knappen og cut-off.

Bord-image, troværdighed og re-steal

Som i ethvert bluff skal du være overbevisende, for at det lykkes.

Phil Ivey
Pokerstjerner bruger også re-steal-trækket.

Derfor skal du være opmærksom på dit eget bord-image – præcis som du er opmærksom på din modstanders image.

Her er position vigtigt, og selvom den mest almindelige position for et re-steal er fra blindsene, så er det bedste sted på knappen.

Modstanderne vil være mindre tilbøjelige til at kalde, når de spiller ude af position. Dette gør sig specielt gældende for kompetente spillere, som du har som din målgruppe med dette træk.

Så selv hvis du håber på et fold, så har dine kort stor betydning. For hvis det skulle ske, at du bliver kaldt, så skal du jo spille resten af hånden med dem.

Så pas på med at re-steale med en hånd som Ax og KQ, da du ofte vil blive domineret, hvis du bliver kaldt.

Lave suited connectors og små par er gode hænder, da du enten rammer noget stort på floppet eller ingenting. Dermed er det lettere for dig at lave den rigtige beslutning, og du undgår at tabe mange penge.

Re-steal i praksis

Phil Ivey viser her, hvorfor et re-steal virker rigtig godt mod gode og aggressive spillere. Dette er nok det mest ekstreme eksempel på et re-steal.

Hånden begynder med et re-steal fra Ivey i big blind, og derefter bliver det ret underholdende.

 

 


Øvrige dele i denne serie:

Forsvar blinds

Flyde på floppet

Blocking bet

Over-bet

Isolations-trækket

Push/fold

Limp re-raise

Det kolde fire-bet

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer