10 begynderfejl i Texas Hold’em

Poker chips

Nye spillere i Texas Hold’em begår ofte de samme fejl, når de sidder ved bordet de første gange.

Ved at undgå disse fejl og fælder kan du faktisk forbedre dit spil markant, og det sparer dig for en del penge.

PokerOlymps Jan Meinert tager her et kig på de mest almindelige og dyre fejl, som begyndere laver i poker, og hvordan man undgår dem.

1. At ignorere position

Position er et af de mest vigtige aspekter i Texas Hold’em. Jo senere det er din tur i hånden, desto flere informationer kan du basere din beslutning på.

I en sen position kan du reagere på dine modstanderes træk i stedet for gætte på, hvad de har. Derfor er knappen (button) den bedste position i Hold’em.

Fra en sen position kan du spille mange flere hænder end fra en tidlig position, hvor du bør spille mere tilbageholdende.

2.  At være for aggressiv

Det er helt sikkert vigtigt at være aggressiv, når man spiller poker, men det er vigtigere at være aggressiv på de rigtige tidspunkter.

guswsop2012
Det er ikke altid godt at være aggressiv som Gus.

Hvis det virker til, at din modstander har en stærk hånd, så er det ikke her, at du skal prøve at blæse ham af potten ved at bette stort. I det lange løb vil du tabe mange penge på dette.

Vær opmærksom på, at i et spil med otte eller flere spillere ved bordet, vil der normalt være mindst en, der har en stærk hånd.

At prøve at skubbe dem ud af potten er sjældent en god idé. Husk på, at spillere vil helst undgå at folde, når de endelig har en god hånd.

3. At give for mange ”tells”

Mange nye spillere reagerer på den hånd, de har fået. I poker kaldes disse reaktioner/tegn for ”tells”.

De erfarne spillere kender alle disse typiske ”tells” og kan læse nye spillere som en åben bog.

Derfor lad være med at vise alt for mange reaktioner (lettere sagt end gjort), når du spiller. Det kan f.eks. være at rette dig op i sædet, når du får esserne eller rammer noget på floppet, og lad være med at lave en trutmund, når du ikke rammer floppet.

Det lyder som logik for burhøns, men det er utroligt at se hvor mange begyndere, der stadig reagerer på deres held eller uheld.

At kunne skjule sine følelser er utroligt vigtigt, når man spiller live poker, så hav fokus på det.

4. At satse for stort/småt

I Texas Hold’em har begyndere ofte svært ved at vurdere, hvor meget de skal satse, og derfor bliver det enten alt for meget eller alt for lidt.

elisabethhille
Overvej størrelsen på dit bet.

For eksempel giver det ikke mening at satse $1 i en pot, der er på $25. Hvis du har en god hånd, får du ikke nok ud af et lille bet, og forsøger du på at bluffe, er det svært at få nogen til at folde en hånd, hvis man bare skal kalde et lille bet.

Som tommelfingerregel kan bruges, at man skal bette i forhold til potten. Et bet mellem halvdelen og hele potten er altid en god størrelse på et bet.

5. At spille for mange hænder

Det er en typisk begynderfejl at spille for mange hænder. De succesfulde spillere er kun involveret i mellem 10 og 30 procent af hænderne.

Som begynder bør du holde dig til omkring de 10 procent eller lavere. Mange hænder kan se gode ud (f.eks. Konge-10), men dem taber man penge på i det lange løb.

Det er bedst at smide den slags hænder inden floppet.

Poker Table

6. At ignorere antallet af spillere ved bordet

I Hold’em-spil er det vigtigt at huske, at værdien på din hånd bliver mindre, jo flere spillere der er ved bordet.

Hvis der kun er to spillere, er en hånd som A-8 en meget fin hånd.

Men hvis der er otte spillere ved bordet, er den nærmest værdiløs, da der er en stor chance for, at nogen har et par eller en højere es-kombination.

7. At spille med for store indsatser

Prøv aldrig at spille med indsatser, der er for store i forhold til din økonomiske formåen.

Du vil opleve en mental barriere, når der er for meget værdi forbundet med den chips-stack, som står foran dig. Du vil få svært ved at tage de rigtige beslutninger, og du kommer til at spille med ”scared money”, hvor dine modstandere kan udnytte din svaghed.

Som tommelfingerregel: Hvis et buy-in er mange penge for dig, så sidder du ved det forkerte bord.

8. At kalde for ofte

Begyndere tror ofte, at poker handler om at ”lave en hånd”. Derfor bliver de i hånden indtil river-kortet for at se, om deres hånd er god eller ej.

Det er en dyr tankegang. Poker handler ikke om at ramme en hånd, det handler om at vinde penge.

phil hellmuth 2915
Lad ikke følelserne styre dit spil.

Hvis det er for dyrt at se det næste kort, så fold! Hvis du ikke tror på, at der er en realistisk chance for at du vinder hånden, enten ved at bluffe eller at vinde ved et showdown, så fold!

Enhver ikke-tabt chip er ligeså værdifuld som en vunden chip.

9. At lade følelserne styre spillet

Mange pokerspillere, ikke kun begyndere, har ego-problemer, når de spiller poker. Deres følelser, ikke deres hjerne, styre spillet for dem.

Men poker straffer spil med følelser. Du kan ikke tvinge kortene til at være på din side, og du bliver nødt til at trække dig, når du er på vej til at tabe.

Vær tålmodig og lad være med at tage beslutninger baseret på følelser – det er der mange spillere (også erfarne), der er gået broke på.

10. At overvurdere kulører

Som begynder kan man godt komme til at overvurdere betydningen af kulører. En hånd som Konge-5 i spar kan se spilbar ud, da du kan ramme en flush, men det er sjældent, at man vinder på flush i Hold’em.

Med to kort af samme kulør rammer du kun en flush i 8% af tilfældene. Og det er altså ikke meget.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer